Ugens bedste budgetfund

Ugens bedste budgetfund 1

Reklamelinks: 1. ARKET 2. Monki 3. & Other Stories 4. ARKET 5. Monki 6. H&M 7. H&M 8. H&M 9. ARKET

Godt nytår, venner

Jeg håber, at I fik forladt 2020 på en fin og mindeværdig måde. Selvom det jo nok foregik ganske roligt. Selv havde jeg præcis den nytårsaften, som jeg håbede på. Vi var et lille selskab af fire veninder, der mødtes til middag, drinks, fine kjoler og sjove spil. På trods af, at den ikke stod på vild fest og farver, så var klokken alligvel på den grimme side af 03 da jeg lagde hovedet på puden. Jeg kan ikke hvornår det sidst er sket og derfor var dagen i går også præcis, som 1. januar skal være. Det er den ene dag på året, som ikke rigtig gælder og som på mange måder ikke findes.

Derfor føles i dag også lidt som årets første år. Et år, som jeg er SÅ klar til og hvor der forhåbentlig kommer til at ske mange fine ting. Ting, som vi kommer til at værdsætte mere, end vi nogensinde har gjort.

Gode budgetfund

Jeg skal selvfølgelig også huske at sige velkommen til årets første indlæg. Normalt plejer det jo at bestå af en lille liste med mine håb, drømme og forventninger til det kommende år. Sådan en omgang kommer der selvfølgelig også en af de kommende dage, men nu hvor jeg lige har serveret en kæmpe omgang med tilbageblik på 2020, synes jeg det var på sin plads at lægge ud med en god klassiker i stedet.

Så det kommer der her. Ugens bedste budgetfund, der som altid består af en samling fine ting og sager, som jeg har fundet på nogle af mine favorit-webshops og de koster alle under 500 kr. Som jeg har sagt de seneste mange måneder, så har jeg naturligvis gjort et lille forsøg på at finde en håndfuld sager, som rent faktisk giver mening, i den her tid. Jeg ved ikke med jer, men det er jo ikke ligefrem pæne og festlige kjoler, jeg leder mest efter. Et par sweatpants ala de hvide fra ARKET (nummer 4) er indbegrebet af den det, jeg har på 80% af tiden sammen med bløde og behagelige bluser. Og her har & Other Stories lavet en virkelig fin en af slagsen (nummer 3) hvor farven i det mindste lugter lidt af forår og bedre tider.

Ugens bedste budgetfund 2
Reklamelink: Krave fra Monki
Ugens bedste budgetfund 3
Reklamelink: Krave fra Monki

Den lille detalje

Som sagt er fine pynteting ikke ligefrem det, vi bruger mest for tiden. Men skulle man alligevel få brug for at peppe en sweatshirt eller helt almindelig basisbluse op, så er en krave altid en god idè og de her to meget fine af slagsen, er lige landet henne hos Monki.

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments