Hverdagens små opture
Tænk sig engang, at vi er over halvvejs igennem November. Den eneste måned, som jeg har svært ved at sige noget positivt om. Under normale omstændigheder var det nu, jeg ville trække stikket og tage hul på min rejsesæson og tilbringe store dele af vinteren under varmere himmelstøj. For præcis et år siden, sad jeg på en palmestrand i Sri Lanka og året inden, var det på en lille ø i Mexico. Der er mange udfordringer i at være selvstændig (især når vi skriver 2020) men det fleksible liv, hvor man kan arbejde over hele verden, har altid opvejet det. Det håber jeg at komme til at mærke igen, en skønne dag.
Nu ser alting anderledes ud og set på den positive side, så gælder det også November. Den er jo slet ikke så slem og selvom de seneste uger ikke har budt på de helt store udsving og kæmpe opture, så har det faktisk været en ganske fin tid. Det rolige liv kan bestemt også noget og jeg bliver mere og mere opmærksom på, hvor glad jeg faktisk bliver af at mærke glæden ved de helt små ting.
Men inden der går helt lommefilosofi i den, så lad os komme til sagen. For her kommer der simpelthen og god klassisk omgang hverdagsglimt, og hvis jeg ikke tager meget fejl, så er det første gang her på den nye blog.
Jeg har tømt min telefon for højdepunkter og stunder, der har gjort tilværelsen skøn. Og som I kan se, så har der været en del af dem.
Running and sightseeing
Som den opmærksomme læser måske ved, så begynder jeg næsten hver eneste dag med en løbetur. Det giver mig mange gode ting og èn af dem er muligheden for at se ting i byrummet, som jeg nok ellers ikke vil have set. De her to er mine favoritter fra den seneste tid
Reklame: Jeg har fået tilsendt den LÆKRESTE pakke med ting til selvforkælelse fra Nicolas Vahè. Den indeholdt bl.a en omgang Cashew-nødder med trøffel.
Ja, I læste rigtigt. CASHEW NØDDER MED TRØFFEL. Snack dreams do come true.
Et interview og vintagesnak
Så har jeg sørme også givet et lille interview. Det var til Pia Storm, som bl.a står bag Vintage Social. Vi mødtes på Granola, en mørk og regnfuld eftermiddag og talte om løst og fast. Men mest om mit forhold til vintageshopping og gode genbrugsfund. Efterfølgende smuttede vi forbi en af min secondhand-favoritter, Prag, hvor jeg bl.a fandt en blazer, der matchede et af de mundfind, jeg selv har syet. Hverdagens små glæder, I ved. Jeg glæder mig sådan til at dele interviewet med jer.
At arbejde med (mig) sig selv
Så har jeg også tilbragt de seneste tre torsdage på UNA-forløbet, noget jeg også fortalte om, i mit tilbageblik på oktober. At deltage i det forløb, er noget af det bedste, jeg længe har gjort for mig selv. Jeg kunne skrive mange sider om, hvad det går ud på. Hvis jeg skal koge det helt ned, så er det i bund og grund et forløb til kvinder, der giver en hulens masser redskaber og værktøjer til at performe bedre. Både når det kommer til arbejde og det private.
Siden efteråret sidste år, har jeg arbejdet meget med mig selv og med mine tanker. Det har flyttet bjerge for mig, på alle tænkelige måder. Selvom der er mange ting der sejler omkring mig, så har jeg faktisk sjældent haft det bedre. Ganske enkelt fordi jeg har lært (og stadig lærer) at arbejde med måden jeg tænker på. Noget jeg har lært er, at det er vores tanker, som udgør vores grundlæggende lykke. Ikke noget som helst andet. Det er forholdsvis komplekst, men jeg vil prøve at se, om jeg ikke kan få sat nogle flere ord på det, inden for den nærmeste fremtid.
Montana-drømme
Mon der ikke også er nogle af jer, der har fået en masse annoncer fra Montana og deres smukke kommoder. Jeg har dem i hvert fald i alle mine feeds og de har virket præcis som de skal.
Jeg har manglet en pæn kommode i mit soveværelse, siden jeg flyttede ind i min lejlighed og jeg er kommet frem til, at det skal være en af Montanas. Faktisk er jeg langt i beslutningsprocessen, at jeg har planer om at bestille den, en af de kommende dage.
Så kommer det store spørgsmål bare. Hvilken farve skal jeg gå efter?
Work Work
Så har jeg naturligvis også passet mit job hos Sliders, hvor jeg er ansvarlig for kommunikation og sociale medier. Her står jeg med min personlige favorit fra menukortet. Vores sweet potato fries. Det er nogle af de bedste i byen og hvis man så dypper dem i trøffel mayo, så opstår magien.
I fredags hoppede jeg på toget og satte kursen mod Fyn, hvor jeg har tilbragt hele weekenden. En tur, der virkelig var tiltrængt. Der er alt mere eller mindre som det plejer at være og det kan altså være rart at føle i den her tid. Da jeg delte mit lille tog-selfie i min story, fik jeg en del spørgsmål ang min hvide krave. Det er faktisk en skjorte fra & Other Stories (Reklamelink)
Fyn er fin
Dagene gik egentlig bare fuldstændig som jeg havde forestillet mig. Masser af gåture i naturen, hvor jeg lige fik de sidste efterårsfarver med. Og så genbrugsshopping, til den helt store guldmedalje. Jeg vil ønske, at jeg var kommet hjem med en kuffert fuld af guld. Sådan endte det ikke helt desværre. Det blive kun til et par vaser, en skjorte og en fin strik. Med det er jo bedre end ingenting.
I min genbrugsjagt, kom jeg forbi en gammel lader, der ligger i Middelfart. Den besøger jeg ofte og det her skrivebord har stået der i flere år. Jeg forstår ikke hvorfor det ikke er solgt endnu.
Da jeg delte det i min story væltede det også ind med henvendelser, så jeg har en lille idè om, at det måske har fået et nyt hjem. I så fald, vil jeg bare sige tillykke til den heldige.
Det havde selvfølgelig stået hos mig på Nørrebro, hvis jeg havde haft pladsen.
En søndags gåtur i søndags, hvor den sjældne novembersol kiggede frem. Det gjorde mig virkelig glad. Man kan sige meget om 2020, men vejret kan vi altså ikke klager over. Jeg har endnu ikke fået mine handsker frem og det siger altså ikke så lidt, når man tænker på hvor stor en frossenpind jeg er.
Jeg har været et lille smut forbi HAY House inde på strøget. Der er proppet med fristelser derinde og lige nu er det særligt deres nye kollektion med vaser og lysestager, som jeg ikke helt kan få ud af hovedet. Måske et godt julegaveønske?
