Reklamelinks: 1. H&M 2. Humdakin 3. ARKET 4. Aiayu 5. La Bruket 6. & Other Stories 7. Topshop 8. Meraki 9. ARKET 10. & Other Stories 11. Aiayu 12. Monki 13. Humdakin 14. Monki 15. Rudolph Care 16. H&M 17. Monki 18. H&M Beauty 19. Juna 20. H&M Beauty 21. Monki
Homewear – mere relevant, end nogensinde
Tænk sig engang, at vi skulle så langt hen på efteråret, før jeg fik lavet en collage, proppet med lækkert homewear og andre ting, der kan forsøde tilværelsen indenfor hjemmets fire vægge. Jeg tænker i hvert fald, at de fleste af os er i en situation, hvor vi er mere hjemme, end vi nogensinde har været.
Hvis alt havde været normalt, så er vi nået til den tid på året, hvor jeg plejer at pakke min kuffert og rejse mod varme himmelstrøg. For præcis et år siden, var jeg på vej til Beirut og kort tid efter, satte jeg kursen mod Sri Lanka. Oh those days….
Sådan bliver det ikke i år og selvom jeg nødigt vil være sortseer, så tvivler jeg også på, at det bliver tilfældet næste år. Det handler om at fokusere på det positive og heldigvis er jeg ualmindelig glad for min lille Nørrebro-lejlighed. Aldrig har jeg nusset så meget om indretningen og gjort mig så umage for at gøre den til et rart sted at være. Små detaljer som fine duftlys, hyggelig belysning og ikke mindst behageligt tøj, gør det for mig.
Så I stedet for at lade denne uges webshop-favoritter være proppet med smarte kjoler og pænt tøj, har jeg dedikeret den til ting og sager, der kan forsøde tilværelsen herhjemme.
Det lækreste sengetøj
Findes der noget mere luksus-agtigt på hjemmefronten end en omgang lækkert sengetøj? Jeg kan ikke komme i tanke om noget, i hvert fald. Det her lavendelfarvede af slagsen fra Tekla, har været på min ønskeliste i flere år.
Vasedrømme
Og nu hvor vi er ved lækre ting til hjemmet, så er det altså også som om, at lysten til at kigge på noget pænt, er større end den har været længe. Jeg er særligt på vase-jagt og selvom jeg drømmer om at finde et lille kunstværk i en genbrugsbutik, så drømmer jeg også om den smukke af slagsen fra Hein Studio.