FREDAGSHILSEN OG WEEKENDTIPS

FREDAGSHILSEN OG WEEKENDTIPS 1Reklamelinks: Strik: & Other Stories Bukser: & Other Stories Taske: Monki Sandaler: Monki

Reklame for & Other Stories

GLÆDELIG FREDAG 🖤

Av min arm, hvor er det længe siden, at jeg sidst har disket op med sådan ægte fredagshilsen og et par tips til weekenden. Først døde den under corona, fordi dagene smeltede sammen for de fleste af os og selvfølgelig fordi, der var nul og nix at tippe om. Så kom sommeren, hvor der igen ikke var den helt store forskel på hverdag og weekend. Hverdagen er så småt begyndt igen og selvom alt stadig er anderledes, så sker der da lidt og derfor tager vi da lige den gamle klassiker op. Om det igen bliver et fast fredags-indslag, vil tiden vise.

Weekenden står for døren og jeg har en ganske rar en foran mig. I dag skal der vist ikke ske det helt store. Bare lidt arbejde og me-time. Måske ringe til et par veninder, som bor langt væk. I morgen er der derimod fuldt program. Først krydser jeg den svenske grænse og tager til Malmø sammen med en veninde. Der har jeg ikke været i evigheder og jeg har mange svenske favoritter, som jeg gerne vil over og gense. Bl.a den fantastiske boligbutik, Granit. Hvis I har tips til byen eller kender til noget, jeg SKAL opleve, så sig endelig til. Jeg vil også gerne besøge et par secondhand-butikker. Om aftenen skal jeg tilbage til København, hvor jeg har en dinner and drinks-date med min veninde, Rikke. Vi har bor på Baka d’busk her på Nørrebro, som jeg har hørt rigtig mange gode ting om. I morgen bliver en fin dag.

Søndag står den primært på lidt afslapning, en gåtur med Emilie og måske besøg på et loppemarked eller to.

Hvordan ser jeres weekendplaner ud? 

FREDAGSHILSEN OG WEEKENDTIPS 2

Billederne her er i øvrigt fra i går, hvor jeg var iført lange bukser og strik for første gang i evigheder. Det blev måske også en anelse for varmt, så jeg endte med at skifte til shorts og t-shirt senere. Både bukser og strik er fra & Other Stories og er en del af deres nye kollektion. Begge er den slags items, som jeg ikke er et sekund i tvivl om, at jeg bliver rigtig glad for her i efteråret. Sammen er de også sådan et sæt, der kan redde de fleste tøjkriser og som fungerer de fleste dage.

Og så er der min taske, som er fra Monki. Den har jeg også vist i flere collager herinde og til sidst måtte jeg bare indse, at jeg ikke kunne få den ud af hovedet og endte med at klikke den hjem. Først havde jeg besluttet mig for den grønne, men ombestemte mig i 11. time og endte med den hvide. Det er altid lidt et sats med de der “billige tasker” når man køber dem online, for kvaliteten er altså ikke altid helt i top. Sådan er det heldigvis ikke med den her og jeg er faktisk gået hen og blevet rigtig glad for den. Så glad, at jeg stadig fristet af en af de andre farver.

FREDAGSHILSEN OG WEEKENDTIPS 3

Men tilbage til weekenden, for som jeg nævnte tidligere, så har jeg igen fået samlet en lille håndfuld tips til hvad I kan bruge tiden på. Ikke verdens længste af slagsen, men den er der og det er trods alt det vigtigste 🖤

• Loppesæsonen var frygtelig lang tid om at gå i gang i år, men nu er den til gengæld i fuld sving og alene denne weekend, er mulighederne næsten uendelige. Bl.a med Veras på søndag, Loppemarked på Halmtorvet og et i Blågaardsgade.

• Hvis I er i København og mangler et godt sted at spise morgenmad eller frokost, så kan jeg på det aller varmeste anbefale at smutte forbi nyåbnede Depanneur på Nørrebro og få en Bagel. Jeg var selv forbi i onsdags og jeg kan med hånden på hjertet sige, at det er den bedste Bagel, jeg nogensinde har fået. Se selv her.

• Mangler I en god Podcast, så har min veninde, Anne, netop fået sin helt egen på Radio 4. Hun er bosat i Nashville og dækker det kommende amerikanske valg. Hun tager ud og møder Amerikanerne og ser på hvordan den politiske situation (inkl corona) påvirker deres liv og hverdag. Hun er en genial historiefortæller og man er fanget fra første sekund.

• Reklamelinks: Sommeren går på hæld og weekendvejret ser desværre ikke ud til at blive ligeså fint, som vi nærmest har vænnet os til. Måske nogle skal tilbage i hyggetøjet derhjemme? I så fald har Monki lige lanceret de sejeste sweatpants. Jeg har dem selv i grå, men den gule farve kan virkelig også noget. Måske endda bevare lidt summer-feel 😉

• På serie-fronten er der også gode ting. Hvis I har TV2 Play, kan jeg varmt anbefale den helt nye serie, Alfa. Da jeg først læste om den, var jeg ikke heeeelt solgt, men det er jeg altså efter de to første afsnit. Den er kæmpe spændende og så er skuespillet virkelig godt.

FREDAGSHILSEN OG WEEKENDTIPS 4

FREDAGSHILSEN OG WEEKENDTIPS 5

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments