Reklamelink: Sommerkjole fra & Other Stories
Glædelig søndag, alle zusammen 🖤
Har I haft en god forlænget weekend? Det kan i dælme tro at jeg har og tænk sig engang, at vi skulle komme dertil, hvor tre dages luftforandring og nye oplevelser, pludselig føles som en rejse til den anden del af verden. Det er i hvert fald præcis den følelse jeg sidder med i dag.
Som I nok har bemærket på Insta, så har jeg tilbragt st. bededagsferien ved den jyske vestkyst, sammen med min familie. Det var desuden første gang siden lockdown, at vi alle var samlet og selvom det selvfølgelig var med restriktioner og uden at kunne gøre præcis som vi plejer, så var det alligvel skønt og på en eller anden måde mere værdsat, end normalt.
Jeg skal være ærlig og indrømme, at jeg har det en andelse stramt med, at vi står overfor en sommer uden rejser og at udsigterne til at opleve den der ægte og magiske middelhavsstemning, nok er forholdsvis lange. Men når det så er sagt, jeg er jeg også en smule glad for, at det åbner op for alternativer, som mange af os måske aldrig ville have benyttet. En hel sommer i Danmark har jeg vist ikke haft siden jeg var barn og skulle der komme to, tre eller fire af dem, så er jeg taknemmelig over, at vi rent faktisk bor i et smukt land, der også har storslået natur at byde på. Selvom man måske ikke lige tænker over det i dagligdagen.
Vesterhavet og klit-landskabet er et vanvittigt sted og bliver ved og ved med at imponere. Den stærke vind ved strandkanten, lune læ-spots nede i klitterne, lyset og de gule blomster. For slet ikke at snakke om det omskiftelige vejr. Det kan vitterligt gå fra blå himmel og fuld sol, til skyet og iskoldt på 10 minutter. Det oplevede jeg selv til morgen på min løbetur. Jeg skulle liiiige over et par klitter for at få et glimt af havet og bedst som jeg nåede toppen, kom havgusen med al sin magt og forvandlede en smuk og idylisk forårsmorgen til tåge og fugt.
Den her Coronakrise har gjort meget ved mig, men særligt har den øget min kærlighed til naturen. Det har også afspejlet sig en del herinde og jeg beklager, hvis nogen synes, at det begynder at tage overhånd.
I skrivende stund holder jeg lige et pitstop på Fyn og allerde i morgen, går turen tilbage til Nørrebro. Lidt af en kontrast fra de seneste dage. Men det er måske noget af, jeg har savnet mest de seneste måneder. Altså diversiteter. Jeg glæder mig også til at komme tilbage til mit liv i byen og ikke mindst tilbage til en by, der stille og roligt begynder at åbne op og minde om det, der var før.
Her er et par glimt fra weekenden og så må I have en vidunderlig aften 🖤
Sommerhusstil i vintageskjorte og bukser fra The list store
Souvenirs fra en gåtur
Reklame: Lange løbeture i klitterne i verdens bedste løbesko
Reklamelinks: T-shirt fra Pieces, Jeans fra ARKET og støvler fra Shoebiz
Reklamelink: Sommerkjole fra & Other Stories