ULTRA BOOST 20 – VERDENS BEDSTE LØBESKO

De seneste 6 år har løb været en fast del af min hverdag. En hobby, der begyndte med et par klassiske små ture på 3-4 km et par gange om ugen. Forholdsvis hurtigt kastede jeg mig ud i mit første 10 km-løb og da det gik godt, blev jeg varm på at prøve et halvmaraton. Det gik også fint og inden jeg fik set mig om, var jeg begyndt at træne op til mit første maraton. Det gennemførte jeg i Paris i 2015.

So far er det blevet til to af slagsen og en lang række halvmaraton. Det seneste var i foråret sidste år, hvor jeg også endte med at slå min personlige rekord. Ser man bort fra det, har det ellers stået lidt stille med at deltage i diverse løb. Dels fordi jeg sjældent har været i landet, når de løb (hehe) af stablen og dels fordi det, for mig, var en stor mental belastning at træne sig op til den slags. Når alt det så er sagt, så betyder det ikke, at jeg har lagt min halv og hel-maraton-karriere på hylden. Man ved f.eks aldrig, hvad foråret bringer 🙂

Læs også: Forskellen på at løbe maraton og halvmaraton

Ultra Boost 20 - verdens bedste løbeskoMine helt nye Ultra Boost 20

Reklame (skoene er modtaget i gave)

MEN fordi jeg ikke har været specielt effektiv på den front, betyder det ikke at jeg ikke løbetræner. Det gør jeg i aller højeste grad og nok også mere end nogensinde. Hvis tiden er til det, så kommer jeg gerne afsted hver eneste morgen og mine ture er typisk mellem 8 og 11 km.

Den slags kræver gode løbesko. Løbesko der er gode at have på og beskytter og støtter kroppen, når man udsætter den for en forholdsvis stor belastning, som løb jo er.

Noget jeg ofte bliver spurgt om er, hvilke løbesko jeg kan anbefale og dertil har jeg èt svar; Ultra Boost fra Adidas. Dem har jeg løbet i lige siden den første model kom på gaden og jeg har ikke tal på, hvor mange par, jeg har slidt ned. De kan i hvert fald ikke tælles på to hænder.

Jeg skal selvfølgelig huske at tilføje, at hvad jeg skriver her, er skrevet ud fra mine meninger og hvad der fungerer for mig. Løbere er forskellige og nogen har brug for masser af støtte og meget lidt vægt, mens andre kan have behov for noget tungere og knapt så bouncy. Men hvis man godt kan lide følelsen af at blive skudt afsted af en kæmpe fjeder i hælen og godt kan lide et par løbesko, der nærmest ikke vejer noget, så er det Ultra Boost man skal gå efter.

Det er en sko, der bliver udviklet på hele tiden og nu hvor jeg har været igennem en del modeller, kan jeg skrive under på, at de bliver bedre og bedre for hver udgave.

Læs også: Om at løbe et maraton

 

 

Ultra Boost 20 - verdens bedste løbesko

For et par uger siden, fik jeg tilsendt den helt nye model Ultra Boost 20 og det er til dato, den bedste løbesko, jeg nogensinde har prøvet. Præcis som modellen tidligere, har den 20% mere boost, hvilket kort fortalt, betyder at sålen giver ender mere energi tilbage. Det kan selvfølgelig være lidt svært at beskrive med ord, men forestil jer den der bouncy effekt, der får dig til at føle dig flyvende og som nærmest kan få løbeturen til at føles nem – Det er Ultra Boost.

Det, der netop kendetegner Ultra Boost er mellemsålen, der er lavet med det såkaldte Boost-skum og det er netop det skum, der sikrer returenerigen og fører til den bouncy effekt. Jeg kan tydelig huske, den første gang jeg satte mine fødder i den første model. Fra den dag vidste jeg, at jeg havde fundet verdens bedste løbesko.

Hvis I har spørgsmål til skoen eller andet løberelatere, skal I selvfølgelig ikke holde jer tilbage 🖤

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments