Reklamelinks: Blazer: ARKET Sweatpants: Monki Sneakers: New Balance 860 Taske: Adax
Reklame (taske og blazer er modtaget i gave)
Som jeg skrev henne på Instagram i går, så har jeg boet i de her sweatpants de sidste 4 dage. Hvis ikke mere, for de landede vist i pakkeboksen samme dag, som jeg kom hjem til København efter en uges Coronaeksil i det fynske. Jeg kunne skrive linje op og ned om dem, for de er GENiale. At de er behagelige at have på, siger næsten sig selv, men jeg synes faktisk også, at de er ganske klædelige. Nu er det jo ikke fordi, de skiller sig voldsomt meget ud fra andre sweatpants, men det lille elastikbånd forenden i hvert bukseben, gør altså den lille (eller store) forskel. Jeg vil måske ikke lige tage dem på i byen eller når jeg skal ud og spise fint, men ellers fungerer de til det meste. Og nu hvor hverken bytur eller restaurantbesøg er noget jeg gør mig i længere eller lige for tiden, så er det jo ikke noget, man skal bekymre sig. Med andre ord; det er i al sandhed højsæson for sweatpants.
Billederne her desuden fra i går, som egentlig mindede om en helt almindelig søndag. Altså som søndage var, dengang alt var almindeligt. Måske lige med undtagelse af at der ikke var nogen besøg loppemarked, som ellers plejer at være en fast weekend-begivenhed hos mig i sommerhalvåret. Manner hvor jeg dog bare savner det. Jeg fik dog stillet den værste træng med en god gåtur her på Nørrebro, hvor flere vintagebutikker heldigvis har søndagsåbent. Det var skønt, men ikke helt det samme.
I dag er det mandag (just in case at I skulle have glemt det) og bortset fra de møder og events, som min gamle hverdag bød på, så minder det faktisk om en helt almindelig mandag. Lidt arbejde på hjemmekontoret, lidt praktiske ting og sager, måske en gåtur, et telefonopkald og til sidst en dinner-date med min veninde. Når det nu ikke kan være anderledes, så synes jeg faktisk at det er en ganske fin mandag.
I morgen bliver nok i samme dur og onsdag pakker jeg min kuffert og rejser til sydens sol tilbage til Fyn. Det bliver et kort ophold, for allerede torsdag smutter jeg i sommerhus med min familie ved vesterhavet. Jeg glæder mig helt vanvittigt meget. Om det er den friske luft og tanken om et af de smukkeste steder i det danske land, der trækker eller om det bare er tanken om at skulle opleve en lille bitte smule nyt, ved jeg ikke. Det er jo i virkeligheden også helt ligegyldigt. Det vigtigste er, at jeg værdsætter at skulle afsted og selvom det er svært at sige positive ting om Coronasituationen, så har den da ført enkelte gode ting med sig. Før havde en tur i sommerhus med min familie “bare” været another weekend, men nu føles det pludselig som en rejse til Bali. Det der med at værdsætte de små ting, det har jeg i hvert fald lært og det.
Det var dagens lille hilsen fra mig og alle de spændende ting, der omkring mig lige for tiden. Eller mangel på samme. Kan I have en smuk dag derude 🖤