GLIMT OG FORTÆLLINGER FRA DEN SENESTE TID

Det var så den påske og jeg håber at I har haft nogle gode dage? Hos mange af jer, har de nok ikke skilt sig specielt meget ud fra den (isolerede) hverdag, vi var begyndt at vænne os til. Sådan har det i hvert fald været hos mig. Jeg har tilbragt hele ugen hjemme på Fyn, hvor jeg endnu engang har brugt dagene på at være i naturen, arbejde lidt selvfølgelig (men der er rungende tomt i indbakken), spist god mad, lavet mad, bagt brød og en masse andre små ting.

I skrivende stund sidder jeg i et tog mod København, hvor jeg skal tilbringe de næste par dage. Jeg skal hjem og passe min lejlighed, sende pakker fra min webshop og måske gå en tur med en veninde eller to. Jeg bliver mere og mere glad for, at jeg har muligheden for at rejse lidt frem og tilbage. Det giver lidt diversitet i en hverdag, der ellers bare går sin gang.

Normalt er mine hverdags-glimt-indlæg fyldt med fortæller fra rejser, events, middage og hvad ved jeg. Det er der ikke meget af lige for tiden, så i stedet er de skiftet ud med natur, blomster, grønt græs og solstråler. Hermed en lille opsamling fra kamerarullen 🖤

GLIMT OG FORTÆLLINGER FRA DEN SENESTE TID 1Reklamelink ・ I søndags, hvor vejret viste jeg fra sin aller fineste side, fik jeg lokket min veninde med på en lille roadtrip. Vi kørte rundt på Sydvestfyn, hvor vi kiggede på små og hyggelige huse, talte om livet, vores barndom, vores fremtid og alt det imellem. Så drak vi naturligvis også sodavand med solen i hovedet og gik ture i markerne. Jeg kunne langt om længe hoppe i den Jakke fra ARKET som har hængt i min garderobe i lidt tid og ventet på lunere temperaturer

GLIMT OG FORTÆLLINGER FRA DEN SENESTE TID 2

Det obligatoriske roadtrip-selfie

GLIMT OG FORTÆLLINGER FRA DEN SENESTE TID 3Vi har tilbragt hele vores barndom sammen og så har der været mange år, hvor det kun lige har været en gåtur eller en hurtig kaffe. I februar rejste vi til Indien sammen og uden tvivl, har hun været det menneske jeg har set mest siden. Ingen kan få mig til at grine som hun kan og ingen kan læse mine tanker bedre. 

GLIMT OG FORTÆLLINGER FRA DEN SENESTE TID 4

Reklamelink ・ Påsken bød også på årets første G&T i haven og det er altså en stor lille ting i min verden. Skoene er en særudgave  fra Converse, som jeg købte sidste år. De er vist udsolgt nu, men findes også i den fineste blå farve

GLIMT OG FORTÆLLINGER FRA DEN SENESTE TID 5

Jeg var hurtig til at hoppe med på surdejsbølgen, da hele det her begyndte og det fungerede faktisk fra starten. Men mit seneste brød var uden tvivl det mest vellykkede. Opskriften er fra Meyers og er super nem. 

GLIMT OG FORTÆLLINGER FRA DEN SENESTE TID 6

Reklamelinks ・ Dagen i dag startede helt perfekt med en levering fra ARKET der bl.a bestod af de blødeste flade sko og en vidunderlig luftig skjorte i linen. Den kommende tid skal jeg køre endnu et lille samarbejde med dem, så I kommer til at se meget mere.

GLIMT OG FORTÆLLINGER FRA DEN SENESTE TID 7

Reklamelink ・ Monki har lavet de fineste forårsstrømper

GLIMT OG FORTÆLLINGER FRA DEN SENESTE TID 8

Min kamerarulle er fyldt med billeder ala det her. Hver gang jeg passerer en hvid eller lyserød busk, er det umuligt for mig, ikke at tage et billede. Det er ligeså svært for mig at slette dem igen, så de fylder hele min kamerarulle pt. 

GLIMT OG FORTÆLLINGER FRA DEN SENESTE TID 9Jeg har aldrig brugt så meget tid i naturen, som jeg har den seneste måned og heller aldrig gået og løbet så mange kilometer. Frisk luft holder mig kørende og jeg ved slet ikke hvad jeg skulle gøre, hvis der kom totalt udgangsforbud. I går kørte vi en lille tur til Jylland, får at kigge på de såkaldte 7-års søer. En masse små søer, der pludselig opstår med års mellemrum. Ikke nødvendigvis hvert 7. år men tæt på og når de ikke er der, så er der bare jysk hede. Vidunderlige natur. 

GLIMT OG FORTÆLLINGER FRA DEN SENESTE TID 10

Reklame ・ Jeg havde min fine fine Adax-taske med på tur

GLIMT OG FORTÆLLINGER FRA DEN SENESTE TID 11

Natkjole og morgenlys i stuen

GLIMT OG FORTÆLLINGER FRA DEN SENESTE TID 12

Og vi snupper da lige endnu et billede af mine converse. De var en kæmpe succes sidste sommer og efter en tur i vaskemaskinen, er de klar til endnu en sæson. 

GLIMT OG FORTÆLLINGER FRA DEN SENESTE TID 13

Jo, jeg savner min hverdag og mit liv men jeg er også taknemmelig over at have tilbragt det meste af foråret so far i de smukkeste omgivelser og med daglige solnedgange ala det her. 

Husk at I altid kan se flere hverdagsglimt henne på Instagram 🖤

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments