Som jeg har været omkring i begge de indlæg jeg for nyligt har udgivet om det år, vi snart lægger bag os, så har lancering af min egen webshops og brand, Windflower, uden tvivl været et af 2019’s højdepunkter. Samtidig med, at det også har været en af de største udfordringer. At køre sin egen lille business er bestemt ikke nemt og problemfrit, men jeg kan uden den mindste tøven sige, at det har været alt besværet værd og jeg vil med glæde gøre det hele igen. For hold nu op, hvor har det også været en lærerig omgang.

Hist og her har jeg nævnt, at jeg på et tidspunkt vil dele et indlæg, hvor jeg dykkede lidt dybere ned i processen. Både fordi der er kommet et par efterspørgsler på netop sådan en omgang og fordi det også er interessant for mig selv at sætte lidt ord på det og ikke mindst fordi, jeg måske selv godt kunne have brugt sådan en historie, inden jeg for alvor kastede mig ud i projektet, for et lille års tid siden. Og hvem ved, måske er der et par stykker af jer, som sidder med en lille iværksætter-drøm.

Så her kommer den, fortællingen om Windflower og hvordan det hele startede og hvor vi er i dag. Jeg vil også hjertens gerne dele mine udfordringer, løsninger og sejre med jer, men for at det ikke skal blive verdens længste indlæg, så tage vi dem lige for sig. I dag tager vi historien.

HVORDAN DET HELE STARTEDE

Jeg ville lyve hvis jeg sagde, at det ikke er lidt af en blogger-klassiser, det der med at tage skridtet videre og benytte sig af den stemme og den følgerskare, som man har fået opbygget over en årrække. Jeg har set mange af mine kollegaer gøre det og jeg har set dem skabe store successer. Som I nok ved, snakker vi alt fra bøger, podcasts, kogebøger, webshops, tv-programmer, beauty-produkter osv.

Jeg har selv haft lyst til at tage netop dèt skidt i flere år og jeg har da også brainstormet med mig selv i ny og næ. Men som det er med så mange ting, så kom jeg bare aldrig videre. Idèerne kom til mig forholdsvis ofte, men blev også hurtigt droppet igen. Med klassiske undskyldninger om mangel på tid, overskud, penge osv. Men drømmen og lysten blev hængende.

I efteråret 2018 ramte jeg lidt af en mur i tilværelsen. Ikke noget vildt og alvorligt, men jeg gik i stå, så sort på mange ting og værst af alt, mistede jeg det gode humør, som jeg ellers bærer størstedelen af tiden.

Heldigvis handlede jeg hurtigt på det og begyndte at arbejde med mig selv. Tænke, vurderede, overveje og snakkede. Snakkede om det og om hvad der skulle gøres. Det var på en tur til Mallorca, at de første spæde skidt blev taget. Jeg var på en forlænget weekend med min veninde, hvor vi egentlig bare drak vin, spiste god mad og havde gode lange snakke om livet.

Det var her, at det gik op for mig, at det, jeg nok manglede, var nye udfordringer og muligheder for at arbejde med noget, der ikke var mig selv. Og selvom det er grænseoverskridende at “skrive højt” så havde jeg nok også brug for at opleve en stor succes, rent karrieremæssigt. Dermed ikke sagt, at det ville være selvskrevet, at jeg ville få succes ved at lancere mit eget. Frygten for det modsatte er i virkeligheden nok også noget af det, der har holdt mig fra ikke at gøre det tidligere.

Vi brugte også noget af rejsen på at snakke om HVAD jeg kunne skabe og hvilket format det skulle være. Så vidt jeg husker, startede det faktisk med at skulle være en plakat-webshops. Det kommer hurtigt til at lyde lidt klichè og Eat-Pray-Love-agtigt, men min tanke var, at jeg ville rejse ud i verden og fotografere interessante vinkler, byer, kulturer, mennesker og alt det der.

Da jeg kom hjem levede drømmen stadig og jeg havde både fundet et navn, samlet de første billeder, fundet trykkeri og begyndt at bygge en webshop. Men så kom hverdagen og den ene dag tog den anden (undskyldninger er der nok af). Jeg kom ganske enkelt ikke så meget længere og med tiden begyndte jeg ærligt talt også at miste troen på ideen. Hvem gad egentlig at have mine fotografier hængende på deres vægge? Og klassiske tanker som “så god en fotograf er jeg da heller ikke” og “alle kan jo gøre det” begyndte at opstå. Pludselig blev det 2019 og jeg var ikke kommet videre. Ikke videre end, at ideen om at starte mit eget levede i bedste velgående og i så høj grad, at den kom med på listen over mine drømme og håb for året. Jeg var trods alt kommet så langt, at jeg turde sige det højt.

DE FØRSTE SPADESTIK

Det var min rejse til Sri Lanka i årets første måneder, der for altid satte gang i processen. En sød følger på Instagram, havde tippet mig om en butik, hvor man kunne købe de fineste toilettasker. Den besøgte jeg og købte naturligvis nogle tasker med hjem. Jeg endte med at blive ualmindelig glad for dem og de enkelte, som jeg havde medbragt som gaver til et par veninder og familiemedlemmer, faldt også i rigtig god jord. Der skulle dog gå lidt tid, inden jeg gik videre med det.

I foråret var jeg på en lille weekendtur med min mor. Endnu en af dem, med masser af gode og dybe samtaler. Her kom jeg frem til, at nu var det altså tid til at gøre noget ved det der med, at skabe mit eget. Jeg besluttede, at det skulle være en secondhand-shop. Eller i hvert fald at det skulle starte med det og så ville jeg holde muligheder for udvikling åbne, for idèer var der pludselig nok af. På sigt kunne Jeg måske begynde at producere mine egne ting, jeg kunne rejse ud i verden og finde fine ting og jeg kunne give gamle ting nyt liv. Mulighederne føltes uendelige og Windflower var mere eller mindre skabt skabt.

NYE FORMER, NYE IDEER OG NYE VEJE

At mange ting ændrede from i processen og at rækkefølgen af produkt-lanceringer, blev helt anderledes end hvad jeg først havde planlagt er jo nok lidt af en klassiker i iværksætter-processen.

Jeg besluttede, at webshoppen ikke kun skulle fungere som en secondhand-shop, men at den også skulle tilbyde et udvalg af andre fine produkter. Det var her, jeg kom i tanke om de fine toilettasker, som jeg havde fundet i Sri Lanka. Nu skal jeg nok gøre en lidt lang histories kort, så uden at gå for meget i dyben fik jeg kontakten ejeren af butikken, afholdt et møde og lavet en aftale. Bum. Alt var godt og taskerne var bestilt. Det gik selvfølgelig ikke helt som forventet og der var mange udfordringer. Men dem tager vi lige i det næste indlæg.

I mellemtiden var jeg begyndt at samle ind af gode og unikke fund til Secondhand-sektionen og på  den jagt, faldt jeg over ualmindelig mange perlekæder, der bestod af de smukkeste perler, som vil fungere så fint, hvis de blev sat sammen på nye måder og i nye farvekombinationer. Så det satte jeg mig for at gøre. Jeg tømte Københavns genbrugsbutikker for perler og med lidt hjælp fra min veninde og min mor, fik jeg jeg hurtigt lært, hvordan man egentlig laver smykker. Det tog tid, men jeg hyggede mig med det og i løbet af en måned, havde jeg skabt en fin lille samling af one-of-a-kind smykker. Selvfølgelig skabt ud fra tanken om, at de skulle passe ind i Windflower-universet.

En dag midt i Juli modtog jeg endelig min bestilling af toilettasker. Faktisk samme dag, som jeg fik tilbudt min nye lejlighed. Det var en god dag. Derfra kunne jeg jeg så småt gå i gang. Det eneste jeg manglede var faktisk en webshop.

Jeg havde en masse fine tanker og idèer om, at “det kunne jeg nok godt selv finde ud at lave” men det viste sig at være noget sværere, end jeg havde forventet. Shit hvor er der meget man skal have styr på. Lovgivninger, terms and conditions, forsendelsesmetoder, betalingsystemer, domæner osv. Heldigvis er internettet fyldt med venlige mennesker og og geniale kontaktmuligheder og jeg kom hurtigt i kontakt med Patrick, som jeg kendte perifert. Vi mødtes, snakkede, kiggede og fandt ud af, at vi vist tænkte nogenlunde på samme måde og han var dermed hyret til at udvikle min webshop.

LANCERINGEN

Det gjorde han på et par uger og i midten af September, kunne jeg endelig slå dørene op.

Hvis I vidste hvor nervøs jeg var den dag. Tænk nu hvis der ikke kom en eneste bestilling? Hvad hvis det ikke virkede? Og igen, tænk nu hvis der ikke kom en eneste bestilling? Det var jeg oprigtigt virkelig bange for. For selvom jeg når ud til et pænt antal mennesker, så er jeg jo hverken specielt stor på Instagram eller indehaver af landets største blog.

Men det hele gik så fint og i løbet af dagen tikkede det stille og roligt ind med ordre. Ikke sådan, at jeg blev fuldstændig lagt ned, men der kom en del og de bestod af en god blanding af smykker og toilettasker, som var de to ting, jeg havde lanceret med.

Derefter gik tiden og forretningen begyndte løbende at tage form. Jeg kunne se en rytme i bestillinger og fandt hurtigt ud af hvilke produkter der var populære og hvilke, der ikke var. Et stykke henne i Oktober var de fleste smykker solgt og enkelte modeller af toilettaskerne.

Senere lancerede jeg endelig secondhand-delen, som jo egentlig var udgangspunktet til at begynde med. Det viste sig også at være noget mere udfordrende end forventet, men den tager vi også lige en anden gang.

I slutningen af November og i løbet af December, begyndte julehandlen at trænge sig på. Det havde jeg egentlig ikke forventet og blev forholdsvis overrasket over det voksende salg. Det tog til og til og på trods af, at det lykkedes mig at skaffe lidt flere af de mest populære modeller, kunne jeg mere eller mindre melde udsolgt på de fleste toilettasker, inden jeg gik på juleferie.

Det føles virkelig godt også selvom der har været udfordringer og bump på vejen og at mange ting slet ikke er gået som jeg havde forventet. Jeg bliver gang på gang bliver overrasket og lærer noget nyt hver eneste dag. Og med alt det sagt, så har jeg netop givet mig selv et klap på skulderen og sagt “du gjorde det sgu”.

Hvordan fremtiden ser ud, tager vi lige i det næste indlæg, for ellers vil det her ende med at blive lidt af en roman. Hvis I har læst alt herned til, skal I altså have en kæmpe high five. Jeg havde ikke den fjerneste idè om, at jeg havde så meget på hjertet, da jeg begyndte indlægget 🖤