ET SJÆLDENT OUTFIT OG LIDT OM JULEN PÅ GODT OG PÅ ONDT

ET SJÆLDENT OUTFIT OG LIDT OM JULEN PÅ GODT OG PÅ ONDT 1Reklamelinks: Frakke: MbyM T-shirt: MbyM Jeans: ARKET Sneakers: New Balance 860 Taske: Fendi Vintage

Reklame for MbyM

Hola Amigas!

Se nu lige engang – et par helt friske OUTFITBILLEDER. Dem har der godt nok været langt imellem, den seneste tid. Jeg tænker ikke, at jeg behøver at komme med den lange forklaring om, at det skyldes manglende dagslyst og alt det der sædvanlige blogger-brok. MEN nu hvor vi er blevet beriget med den mest vidunderlige decemberdag i dag, hvor solen har skinnet fra en skyfri himmel, ville det jo være dumt ikke at udnytte det.

Når det så er sagt, så har jeg – som I kan se – været iført et yderst simpelt outfit og i virkeligheden går det jo imod alle de planer jeg har om at bruge lidt flere farver i dagligdagen. Men nogle gange fungerer det altså bare bedst, med lidt grå på grå og et par behagelige sneakers. Det kender vi vist allesammen til.

Hele mit outfit består faktisk også af nogle af mine nuværende garderobefavoritter og styles, som jeg bruger igen og igen og igen. Mine jeans fra ARKET kommer vist til at indtage førstepladsen over mit mest brugte stykke tøj i 2019 og jeg tør næsten ikke tænke på, hvor mange gange, jeg har vist dem herinde. Til gengæld tror jeg at frakken fra MbyM har sin blog-debut i dag, men det betyder ikke, at den ikke har været i brug før nu, for det har den bestemt. Det er sådan en god klassiker, som jeg kommer til at bruge i flere sæsoner og som passer til det hele.

ET SJÆLDENT OUTFIT OG LIDT OM JULEN PÅ GODT OG PÅ ONDT 3

JULEPLANER

Og så til det, der nok er top of mind hos de fleste lige for tiden – Julen.

Den nærmer sig med hastige skridt og inden vi får set os om, skriver vi d. 24. I skrivende stund befinder jeg mig hjemme på gode gamle Fyn og selvom det godt kunne se ud som om, at jeg var taget på tidlig juleferie, er det ikke tilfældet.

Jeg ankom i går og bliver frem til lørdag. Der går turen tilbage til Nørrebro, hvor jeg både har julefrokost på programmet lørdag og søndag. Derefter går vi ind i ugen, hvor vi ikke tæller i ugedage men i datoer. D. 23, 24 og 25 står selvfølgelig i familiens tegn og i år, holder vi julen i København. Det passer mig faktisk ganske fint og gør det hele lidt nemmere og gør julen til et lidt mindre projekt. Dagene efter har jeg afsat til praktiske ting. Der skal ryddes op i mit kælderrum og lægges en sidste hånd på 2019-regnskabet. Mega spændende 😉 Når vi nærmer os nytårsaften sætter jeg kursen mod Mellemøsten, hvor jeg skal fejre nytår i Beirut.

ET SJÆLDENT OUTFIT OG LIDT OM JULEN PÅ GODT OG PÅ ONDT 5

JUL PÅ GODT OG ONDT

Hvordan har I det egentlig med julen?

Når vi kommer så tæt på den som vi er nu, sætter den altid en masse tanker i gang hos mig. En del af mig har det faktisk lidt stramt med den. Ikke kun på mine egne vejene, for jeg er jo i en top-priviligeret situation, hvor det er en selvfølge, at jeg skal fejre den med min familie og vi har ikke andre kriser, end de klassiske. I ved, nogen der bliver uvenner over Bezzerwizzer og folk der vrisser af hinanden over sovsen. Det hører sig til.

Jeg tænker alligvel, at det er en tid, der er hård ved mange, fordi de fleste familier jo bærer på en eller anden slags sorg, konflikt eller anden form for svær ting, der ikke kan undgå at blive revet op i her til Jul. Det er næsten umuligt, når alt handler om de hellige dage, hvor det nærmest er selvskrevet, at man skal hygge med sine nærmeste.

Med andre ord, er julen også en tid, der lynhurtigt kan mindre en om alt det, man ikke har. Selvom jeg som udgangspunkt har det meste, så kan det da også føles en anelse tomt og skørt at sidde ved bordet som den eneste, der kommer alene. Præcis, som jeg har gjort de sidste 5 år. Det er ikke noget jeg tænker over i dagligdagen og jeg sætter virkelig pris på at have så mange gode realtioner i mit liv, som jeg har. Men lige i julentiden, der er det altså næsten umuligt ikke at blive mindet om det, man ikke har.

Men nu skal jeg bestemt ikke ødelægge julestemningen og I må ikke tro, at jeg ikke nyder den. Det gør jeg bestemt og jeg ser selvfølgelig frem til et par dagene med min familie, mad, hygge, gåture og hvad der ellers hører sig til.

Hvordan skal I fejre den?

ET SJÆLDENT OUTFIT OG LIDT OM JULEN PÅ GODT OG PÅ ONDT 7

ET SJÆLDENT OUTFIT OG LIDT OM JULEN PÅ GODT OG PÅ ONDT 9

ET SJÆLDENT OUTFIT OG LIDT OM JULEN PÅ GODT OG PÅ ONDT 11

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments