Så sandt som det er sagt – nu er jeg kommet med på det hold og det føles ærligt talt rigtig godt.
I skrivende stund kører jeg på mit femte år i livet som selvstændig og selvom jeg elsker det og ikke kunne undvære fleksibiliteten, så har jeg nærmest også lige siden begyndelsen savnet nogen at spare med og nogen, der kan hjælpe mig med at holde kursen og i det hele taget, beslutte hvor kursen skal sættes.
Alt det kombineret, at jeg er udstyret med et sind, der til tider kan være skrøbeligt og ekstra modtagelig. Eller sagt med andre ord, så er jeg en ægte tænker. Det kan føre enormt mange fine ting med sig, men det kan også skabe lidt af et kaos og der kan hurtigt blive brug for lidt hjælp til at samle tankerne. Måske sætte dem i kasser og ikke mindst lære at forstå dem og bruge dem positivt.
Reklame/Samarbejde (Jeg får ikke penge for at deltage i forløbet, men samarbejder med Zuzan om at dele processen)
De seneste år har jeg flere gange åbnet op herinde, når jeg har ramt en svær tid og jeg har gjort mit bedste for at forklare hvad det er, jeg går og bakser med. Som sådan tror jeg egentlig ikke at mine tanker og issues adskiller sig specielt meget fra andre af mine jævnaldrende’s.
Oftest er det de der klassiske “nu er jeg altså ægte voksen og mit liv ser på ingen tænkelig måde ud som jeg forventede”-problemer. I det hele taget spørgsmålet om, om man får det maksimale ud af livet, hvad det maksimale for mig er og hvornår er det passende at stoppe op og være taknemmelig for det man har.
Det kører rundt i hovedet på mig og det har det altid gjort og det vil det altid gøre. Det er, som sagt, en kæmpe styrke men det kan være en gigantisk udfordring. Det er naturligvis med henblik på sidstnævnte, at jeg er helt ekstremt glad for at jeg lige nu har min helt egen coach med på sidelinjen.
Og hvem er det så?
Jamen hun hedder Zuzan og er uddannet coach. Hun har et forholdsvis imponerende CV fra sin tidligere karriere og en interessant historie omkring det, at hun netop er endt som coach. Vi har mødt hinanden på noget så moderne som internettet. Præcis hvordan, vil jeg ikke kede jer med, men det var noget med en facebookgruppe og nogle fælles interesser. Faktisk har jeg aldrig mødt hende in real life og indtil nu, har vi haft alt vores kommunikation over telefonen og selvfølgelig selvfølgelig ser frem til at møde hende ægte en dag, så skal jeg være ærlig og indrømme, at det andet har fungeret upåklageligt og jeg har ikke på noget tidspunkt været i tvivl om, at kemien var der.
Vi kom i kontakt med hinanden i det tidlige efterår og her var det egentlig planen, at jeg skulle være en del af hendes gruppeforløb. Men så var der nogle ting, der ikke lige kunne gå op og et par brikker, der ikke kunne falde på plads, så vi besluttede os for at køre med et soloforløb i stedet.
Den første session
At det endte med et soloforløb tror måske, at Zuzan er glad for, efter vores første session i sidste uge. Her fik hun i hvert fald lov til at mærke, at jeg har en del på hjertet og på mange måder består af en million små stykker, som jeg gerne vil have samlet. Eller samlet lidt bedre, end de er nu, vel og mærke.
Under samtalen lagde vi hårdt ud og jeg fortalte åbent om de forskellige dele af mit liv og om de udfordringer der er. Det var alt inden for arbejde, venskaber, kærlighed, familie osv. Vi kan selvfølgelig ikke klare alt på en og samme tid, så ud fra de spørgsmål, Zuzan stillede i løbet af timen, fik jeg stille og roligt indkapslet mit problem og dermed sat et udgangpunkt for vores kommmende arbejde.
Ud fra alt kom vi frem til, at mit mål for at få det bedre med mig selv, opbygge mit selvværd, min selvtillid og i sidste ende finde mere ro og mere lykke, skal jeg starte med at lære at fokusere på alt det jeg har, i stedet for at fokusere på det, jeg ikke har (hvilket jeg er verdensmester i). Det lyder måske forholdsvis simpelt, men det er det bestemt ikke.
Hvordan jeg kommer i mål ved jeg faktisk ikke helt og jeg er helt enormt spændt på vores kommende sessions. Hvad jeg fik med derfra var en lille øvelse, hvor jeg ikke skulle brokke mig over de der små hverdagsting (som jeg nok også gør lidt for ofte) og her fem dage efter, er jeg næsten helt stolt over min egen præstation. Den har selvfølgelig ikke være fejlfri, men 9 ud af 10 gange, har jeg gemt tankerne væk og valgt ikke at sige dem højt, hver gang de er kommet.
Jeg kommer selvfølgelig til at dele hele mit forløb med jer, så stay tuned 🖤
Er der nogen af jer, der har erfaringer med at blive coachet?
