FREDAGSHILSEN OG WEEKENDTIPS

GLÆDELIG FREDAG, VENNER 🖤

Er I klar til weekenden? Det kan I dælme tro at jeg er, for det har godt nok været lidt af en hektisk uge, her på matriklen. Det alt overskyggende har selvfølgelig været lanceringen af mit projekt, Windflower. Som jeg også sagde i går, så kan jeg slet ikke beskrive hvor taknemmelig jeg er over den fine modtagelse og selvom tiden løb fra mig i går, fordi jeg fik travlt med at pakke en masse pakker, så er det det hele værd. Jeg er bare så glad, lettet og taknemmelig.

I dag står den dog på en helt anden slags arbejde for mit vedkommende, da jeg skal skyde content for Sliders. Fra smykke og toilettaske-business til burger-business. Det kan også noget. I aften har jeg en date med min veninde og hvordan det ender, vil tiden vise. Jeg har hørt rygter om noget koncert, men vi må se.

I morgen er en af de dage, som glæder mig særligt meget til. Der skal jeg nemlig have kvalitetstid med min mutti. Hele dagen. Vi starter med morgenmad herhjemme og hvad resten af dagen byder på, vil tiden vise. Om aftenen har jeg booket bord på en restaurant, som jeg har haft på min to-try-liste i evigheder. Åh hvor jeg glæder mig.

På et eller andet tidspunkt, skal jeg jo også til at kigge lidt på den der flytning. Jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg har formået at tænke “mañana” de sidste mange uger. Det bliver altså hårdt arbejde, den næste uge, for det eneste jeg har gjort indtil nu, er at rydde ud i min fryser og købe flyttekasser. At jeg tilmed også har formået at proppe min kalender for de næste mange dage, gør ikke situationen nemmere. Jeg må sove når jeg bliver gammel. Eller måske bare når jeg er flyttet.

FREDAGSHILSEN OG WEEKENDTIPS 1Billedet er lånt her fra

Hvordan ser jeres weekendplaner ud? Vejret ser jo heldigvis ud til (langt om længe) at være på vores side. 20 grader, siger de. Mon ikke I også skal ud og nyde det? Uanset hvad, så får I selvfølgelig lige en håndfuld tips og tricks til hvad tiden kan bruges på.


● Måske kigge lidt på en fin fotoreportage fra Roskilde Festival, hvor fotografen har fanget skudt en række portrætter af folk, før og efter hun kysser dem. Det er utroligt hvad kærlighed kan gøre 🖤

● Lagersalg-sæsonen er for alvor skudt i gang og i denne weekend er det Designers Remix, der fylder Nørrebrohallen op.

● Slå et smut forbi min nye lille webshop og få fingrene i en af de fine toilettasker eller håndlavede smykker

● Reklamelink: Har I styr på efterårsskoene? Ellers er det SMUKKESTE par lige landet hos min yndling sko-pusher, Flattered.

● Loppesæsonen er (heldigvis) ikke helt slut endnu og på søndag er der igen igen igen Veras Marked under buen. Endda med et interiør-tema. Hvis tiden tillader det, håber jeg at nå forbi og se om jeg kunne finde lidt guld til min nye lejlighed.

● Står I og mangler en god serie, så kan jeg på det aller varmeste anbefale Unbelievable som netop er landet på Netflix. Jeg har allerede slugt halvdelen og den er gået helt ind under huden på mig.

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments