FREDAGSHILSEN OG WEEKENDTIPS

Så blev det sørme fredag igen og det har jo aldrig været en dårlig ting. For mit vedkommende kunne dagen måske godt være startet lidt mere interessant. Jeg måtte ganske enkelt hive mig selv op på den grimme side af kl. 6 pga. en tandlægetid kl. 07. KLOKKEN SYV! Jeg anede ikke, at man kunne gå til den slags på den tid af døgnet. Sjovt nok var det også den eneste ledige tid der var 😉 Men det gik alt sammen og nu er det både overstået og jeg er en ny fyldning rigere og 1200 kr. fattigere.

Nu kan det kun gå fremad og det ser det heldigvis også ud til at gøre. I dag er sådan en helt almindelig en af slagsen. Først lidt arbejde her på hjemmekontoret, så et enkelt møde og til sidst en fredagsbar. En helt fin fredag, egentlig. Lørdag skal jeg sove længe. Jeg har opbygget lidt af et søvnunderskud de seneste dage og det kan jeg mærke på mit overskud. Så skal jeg pakke til søndagens Trendsales Marked og om aftenen kommer min daddy til middag.

Søndag står den, som sagt, på Trendsales Market og pt. tjekker jeg vejrudsigten 5 gange i timen. Det ser heldigvis lovende ud.

Inden jeg får set mig om er det mandag igen og det er der jo ikke så meget at gøre ved.

FREDAGSHILSEN OG WEEKENDTIPS 1Billedet er lånt herfra

Har I sjove ting på programmet? Eller går I også bare en helt almindelig weekend i møde? De kan altså også noget, hvis I spørger mig og hvis I mangler lidt underholdning, så har jeg naturligvis samlet en håndfuld tips og tricks!


● På søndag løber året sidste udendørs Trendsales Market af stablen og jeg har været så heldig at få mig en stand. Jeg håber sådan at I kigger forbi, for jeg pakker nærmest alt hvad jeg ejer, så jeg har mindre at flytte om et par uger.

● Mangler I et godt weekend-soundtrack, så er i dag en RIGTIG god dag. Post Malone er på banen med et nyt album og at dømme ud fra listen over gæsteoptrædender, kan det næsten kun gå godt. Jeg kan i øvrigt tydeligt huske, at min kærlighed til Posty begyndte for et par år siden, hvor jeg rejste rundt i de amarikanske sydstater. Nu er han jo en ægte Texas-boy og derfor spillede de White Iverson over alt og jeg var solgt med det samme. Dengang var der ingen i Danmark, der anede hvem han var. I dag er han en ægte P3-darling og så stor, at han spiller udsolgte koncerter. Det bliver han naturligvis ikke mindre god af og i skrivende stund sidder jeg naturligvis og lytter til det nye album.

● Står I og mangler en pæn (efterårs)kjole til en af weekendens begivenheder, så tjek lige denne sag fra H&M’s nye studio-kollektion. Av hvor er den altså pæn.

● Måske lidt underholdende læsning? Her får I de bedste Twitter-reaktioner på ugens helt store nyhed: Bendtners skifte til F.C.K

● Står den på hygge og serier, så husk, at jeg både har en guide til de bedste serier på Netflix og HBO.

● Reklamelink: Efteråret har meldt sin ankomst og det kan man jo synes om hvad man vil. En af de gode ting, er at det er blevet sæson for blazere, som jeg selv er kæmpe fan af. Mangler I en i jeres samling, så har Gina Tricot netop lavet en vanvittig flot en af slagsen.

FREDAGSHILSEN OG WEEKENDTIPS 3

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments