EN (LIDT ATYPISK) DAG I MIT LIV

Hvis I følger med på Instagram, så har I nok bemærket, at jeg har været på farten all day long. I skrivende stund er jeg i hvert fald helt ør i hovedet efter et utal af samtaler, indtryk og small talk. Jeg har været til intet mindre end tre events og cyklet byen tyndt. For et par år siden så mange af mine dage egentlig sådan en, men jeg har heldigvis lært at sortere og vælge de ting, der giver mest mening. Det har uden tvivl givet en bedre struktur i min hverdag.

Noget, jeg også gjorde mere i gamle dage, var at lave de her indlæg, hvor jeg gav et lille indblik i, hvordan en dag i mit liv kunne se ud. De endte altid med at blive enormt populære, så hvorfor ikke gentage successen?

Det har været en dejlig dag, men som overskriften og afslører, så er det altså langt fra alle dage, der er fyldt med fine events og skønne ting. I dag har jeg forsømt det meste af det praktisk arbejde, hvilket f. eks også betyder, at bloggen først bliver opdateret her til aften. Noget jeg ellers plejer at gøre om morgenen.

Men let’s cut the crap og komme direkte til sagen. Sådan her har min dag set ud 🖤

EN (LIDT ATYPISK) DAG I MIT LIV 1Besøg hos Migliorini iført den kjole fra & Other Stories, som jeg bor i lige for tiden. 

Indlægget indeholder reklame i form af events, hvor jeg var inviteret

06.00: Min alarm ringer og jeg kan ærligt talt ikke helt overskue det. Jeg var i madklub i går og fik måske lige et glas vin for meget og kom måske lige en time for sent i seng. Jeg snoozer indtil 6.15 hvor jeg endelig tager mig sammen til at stå op.

06.30: Jeg er hoppet i løbetøjet og kaster mig ud i en tur rundt i byen. Jeg er tidligt nok ude til at myldretiden ikke er begyndt, så jeg løber en tur over Frederiksberg, ind i Ørstedparken og rundt om et par søer. 9 km i alt.

07.20: Hjemme igen og hopper i bad. Det er vaske-hår-dag, så det tager lidt længere tid end normalt.

07:45: Spiser en omgang morgenmad og drikker to kopper kaffe, mens jeg tjekke op på nyheder, blogs og alt det der foran computeren.

08:15: Ringer til min tandlæge, fordi en af mine kindtænder er knækket og den slags skal jo ordnes hurtigst muligt. Jeg får allerede en tid i morgen tidlig og bander lidt inden i, over at jeg skal bruge en hulens masse penge på den slags nu. Som om den der kommende flytning ikke bliver dyr nok i sig selv.

08:30: Hopper i tøjet, tørrer hår og lægger make up.

08:45: Svarer på mails og tjekker op på lidt arbejde.

09:15: Hopper på cyklen og kører ind mod byen.

09:30: Besøger PR Bureauet Migliorini, som har inviteret på en lille visning af et af deres nye brands. Pludselig begynder det at styrte ned, så jeg ender med at blive hængende i over en time. Spiser en second breakfast og hygger og snakker.

10.30: Cykler mod Frederiksberg og besøger en butik på Gl. Kongevej, hvor jeg lige havde et lille ærinde i forbindelse med det der projekt, jeg snart deler mere ud af.

EN (LIDT ATYPISK) DAG I MIT LIV 2

11:30: Ankommer til Frederiksberg Have hvor Loreal og Cathrine havde inviteret på frokost og Make up-nyheder i det smukke paradehus. Jeg møder en masse af mine søde kollegaer og hygger og snakker. Vi prøver den nye mascara, Bambi Eye, som er vanvittig god.

12:15: Frokosten bliver serveret og alt er bare så pænt og lækkert. Desværre er jeg ikke specielt sulten, fordi jeg valgte at køre endnu en omgang morgenmad ned til det tidligere event. Men et lille stykke brød med smør kan man jo altid finde plads til 😉

EN (LIDT ATYPISK) DAG I MIT LIV 3

13:15: Eventet begynder så småt at runde af og flere af os skal videre til et andet event. Regnen står igen ned i tykke stænger, så vi beslutter os for at vente til det værste driver over.

EN (LIDT ATYPISK) DAG I MIT LIV 4

EN (LIDT ATYPISK) DAG I MIT LIV 5Jakke fra Weekday

EN (LIDT ATYPISK) DAG I MIT LIV 6

13:30: Endelig stoppede regnen og vi kunne komme afsted. Heldigvis havde vi kun en cykeltur på 5 minutter, så vores forsinkelse ville nok ikke vælte det hele.

13:40: Vi kan ankommer til Hotel Ottilia ved Carslbergbyen, hvor CLEAN havde inviteret på et event i forbindelse med deres 15 års fødselsdag og lancering af en ny duft.

EN (LIDT ATYPISK) DAG I MIT LIV 7

14:00: Første punkt på eventets program var en omgang blomsterbinding af tørrede og bæredygtige blomster. Også kaldet evighedsbuketter. Blomsterne passede naturligvis ind i temaet for den nye duft. Jeg får altid en smule præstationsangst når jeg bliver kastet ud i den slags, men jeg endte faktisk med at blive ganske tilfreds med resultatet og nu står buketten og pynter så fint i min stue.

14:30: Vi får serveret lidt kage og drikkevarer, mens vi bliver introduceret for den nye duft (som i øvrigt er SÅ god) og hører lidt om CLEANS historie.

15:30: Eventet slutter og vi pakker sammen og smutter hjem. Vi får den fineste goodiebag i et net med vores initialer. Elsker virkelig, når brands gør lidt ekstra ud af det.

15:40: Hopper på cyklen og sætter kursen mod Nørrebro sammen med Trine. Da vi når omkring Frederiksbergcentret står himmel og hav pludselig i et.

16:00: Jeg tager en hurtig beslutning og hopper af cyklen og smutter en tur i Bahne, hvor jeg køber et par stykker af de HAY-kasser. De skal bruges i forbindelse med det der kommende projekt. Som I i øvrigt kan få et lille bitte kig på her (uh…. den første teaser 🙈)

16:15: Kører hjem mod Nørrebro

16:30: Hjemme efter en lang dag på farten. Helt træt i hovedet efter en lang dag på farten og en hulens masse small talk. Smider mig i min seng og åbner min computer og svarer på et par mails.

17:00: Rykker ind i sengen og begynder at skrive på det her indlæg

18:00: Færdig og bestiller take away på WOLT. I skrivende stund er aftenen jo ikke gået endnu, men jeg forestiller mig at den kommer til at blive brugt i sofaen med min computer. Først med lidt arbejde og senere med et afsnit 13 Reasons Why

EN (LIDT ATYPISK) DAG I MIT LIV 8

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments