Billedet har ingen relevans – jeg synes bare at det er pænt. Og lånt herfra
● Er det som om, at alt det Københavnske Metro-byggeri-kaos, pludselig er blevet skiftet ud med altan-byggeri-kaos? Jeg synes nærmest, at man kan spotte sådan en altan-opsætnings-vogn på samtlige gader lige for tiden. Det må nok bare være sæson.
● Er der også andre Iphone X-ejere, der hele tiden kommer til at tænder deres lommelygte ved et uheld? Jeg har i hvert fald formået at lyse op i flere upassende situationer.
● Vil jeres Spotify også altid have jer til at høre nogle bestemte kunstnere, når den selv blander musikken? Jeg har ganske vist opdaget meget god musik ved hjælp af den funktion. Men for pokker vil jeg bare ønske, at den lærte, at jeg IKKE gider lytte til hende der Charlotte Lawrence og Bazzi som den KONSTANT bliver ved med at sætte på. Jeg mistænker pladeselskaberne for at betale for det.
● Har I også altid haft en fornemmelse af, at Brexit ikke ville ske? Nu – not so much.
● Reklamelink: Kan vi blive enige om, at de her basser er noget nær de perfekte hverdagssko til den kommende sæson?
● Virker udluftningen aldrig i Fitness World? Eller er det mon kun i de 5 forskellige centre, som jeg har adgang til her på Nørrebro 😉 Hilsen en der ikke har trænet siden sommeren for alvor kom.
● Reklamelink: Ligner ARKET’s nye sorte støvler til forveksling Celine’s populære gummistøvler? Det bliver de heldigvis ikke mindre pæne af.
● Har I også optur over, at Instagram ENDELIG har åbnet op for muligheden for at tilføre musik på stories i Danmark. Ja, måske er det egentlig bare mig. De små glæder, I ved 😉
● Er det ikke som om, at de der målrettede online-annoncer bliver vildere og vildere? For mere end en uge siden, brugte jeg 5 minutter på at researche lidt på udvalget af køleskabe. Pt. kan jeg nærmest ikke gå ind på en hjemmeside, uden at få kastet 10 køleskabe i ansigtet. Det værste er, at jeg faktisk tror det virker 😂
● Kan vi egentlig ikke bare blive enige om, at køleskane og komfurer er noget af det mest kedelige, man kan bruge sine penge på!