Reklame for Arket
Hola Chicas 🖤
I dag får I lige en hilsen fra Bornholm, hvor jeg ankom tidligere på dagen. Det har måske været lige til den pressede side, da jeg først landede i København meget sent i går og brugte de sene nattetimer på at pakke om. Heldigvis er der ikke så meget andet end afslapning og hygge på programmet for de næste par dage og jeg må indrømme, at jeg trænger til et par dage, hvor min alarm ikke ringer på den grimme side af kl.6
Jeg er taget herover sammen med min søster, min mor og mine små nevøer og vi besøger min kusine som flyttede hertil for nogle år siden. Vi er tjekket ind i gæstehuset på hendes gård og vi snakker altså 100% land-idyl. Ovenpå de sidste par dage, som jeg har tilbragt i Nordirland, har jeg næsten allerede glemt hvordan livet i byen føles.
Det eneste lille (store) minus er, at vejrudsigten ser alt andet end lovende ud. Regn, blæst og lige omkring de 10 grader. Men jeg er sikker på at vi nok skal få det bedste ud af det og heldigvis har jeg pakket windbreaker og gummistøvler. Det er desuden mit første besøg på solskinsøen og jeg har ikke gjort mig i det helt store research. Så hvis I ligger inde med et godt tip eller to, så må I endelig sige til. Jeg kunne f. eks ret godt bruge en god genbrugsbutik.
Reklamelinks: 1. HERE 2. HERE 3. HERE 4. HERE 5. HERE 6. HERE 7. HERE 8. HERE 9. HERE
Men faktisk er det slet ikke det, som det skal handle om herinde i dag. Som overskriften også fortæller, så har jeg nemlig et lækkert lille torsdagstip i ærmet. Jeg er nemlig super glad for, at jeg endnu engang har fået mulighed for at teame up med mine venner fra Arket og over de næste par uger, kommer jeg til at dele mange fine styles herinde.
I dag starter vi med kjolerne. Lige nu kører de nemlig en kampagne, hvor der er 20% rabat på udvalgte modeller. Bl.a den fine røde blomsterversion, som jeg selvfølgelig har pakket med i min bornholmer-kuffert. Faktisk har den hængt i min garderobe i flere uger og den er også blevet brugt flittigt. Af en eller anden mærkelig grund, er den bare aldrig nået helt herind.
I collagen herover har jeg samlet et lille udvalg af mine favoritter af kjolerne fra kampagnen. At jeg har en voldsom svaghed for blomsterprint, kan jeg nok ikke løbe fra. Men det har jeg vist fortalt før 😉
Kan I have en smuk aften! Måske endda med varme hveder 🖤