DENIMSKJORTE, SOL, PÅSKE OG STRØMPEBUKSER

DENIMSKJORTE, SOL, PÅSKE OG STRØMPEBUKSER 1Reklamelinks: Shirt: Monki Skirt: Weekday Stockings: Gucci Shoes: ASOS Bag: By Far

Hola chicas!!

Er I ved at være klar til påsken? Det kan I dælme tro at jeg er og hvordan jeg skal tilbringe de hellige dage, snakkede jeg lidt mere om i mandags. Jeg glæder mig virkelig til ro på linjen med masser af sol, familietid og forårsvejr. Roen har allerede indfundet sig på cykelstierne her i København og min indbakke er rungende tom. I dag holder jeg sådan en ægte Mie-dag, hvor jeg skal lukke og slukke, gå en tur, måske købe en fødselsdagsgave til mig selv (jeg fylder jo år på fredag) og pakke til den kommende påsketur. Senere kommer min lille nevø til sleepover og vi skal bare hygge, et smut på legepladsen og spise pomfritter til aftensmad.

Billederne her er fra i går, hvor kulden ENDELIG så ud til at have forladt os. Det udnyttede jeg selvfølgelig og hoppede i mine tynde og elskede Gucci-strømpebukser og jeg vågede mig endda ud i et par sandaler. Normalt er jeg ikke stor fan af strømpebukser i sandaler, men det er som om, at den rent faktisk fungerer med dem her. Altså strømpebukserne Denminskjorten er fra Monki, men jeg har simpelthen ikke kunne finde den online. Den er sprit-ny, så jeg tænker, at den er lige på trapperne.

Nu vil jeg se og komme i gang med dagens program og hvis jeg når det, så tjekker jeg nok ind igen senere, med et par gode links til påskedagene!

Kan I have en skøn dag 🖤

DENIMSKJORTE, SOL, PÅSKE OG STRØMPEBUKSER 2

DENIMSKJORTE, SOL, PÅSKE OG STRØMPEBUKSER 3

DENIMSKJORTE, SOL, PÅSKE OG STRØMPEBUKSER 4

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments