10 TANKER FRA UGEN

10 TANKER FRA UGEN 1

● Jeg følger flere mennesker (både online og i virkeligheden) som har fundet en eller anden form for stabilitet og fysisk og psykisk ro i yoga og meditations-agtig ting. Jeg har tidligere udtalt, at den slags aldrig helt har givet mening for mig, når jeg har prøvet og hvis jeg skal være ærlig, så synes jeg, at det er lidt ærgerligt. Især fordi jeg tror, at min krop og mit sind vil have godt af det. Måske handler det bare om, at jeg ikke har fundet det, der er det helt rigtige for mig. Tips til at komme igang modtages med kyshånd <3

● Min besættelse af Billie Eilish vil for det første ingen ende tage. For det andet, så det føles på en eller anden måde lidt forkert, hver gang jeg kommer i tanke om, at hun er 17 år gammel (SYTTEN ÅR! Jeg kunne nærmest være hendes mor). Men musikken er simpelthen pop når det er bedst. Lige nu er hører jeg den her på repeat.

● Hvornår udskriver Lars Løkke mon det valg? Jeg elsker valgkamp, debatterne, tankerne, samtalerne og alt det, der følger med.

● At blive vækket hver.eneste.morgen af naturligt dagslys er unægteligt en af livets helt store gaver 🖤

● Skal jeg købe de helt perfekte hvide forårssko eller de helt perfekte sorte forårssko?

● Fuck it, jeg køber dem begge.

● Mennesket kan alt. Eller kun næsten. for at knække koden til en telefonforbindelse der krydser landegrænser uden støj og forsinkelser på linjen, virker som et umuligt projekt. Jeg har haft to telefonmøder til udlandet i løbet af ugen og jeg er vist optimistisk hvis jeg siger, at jeg fik fat i 50% af det der blev sagt.

● Jeg er så dybt taknemmelig over, at min hud er kommet i balance efter så mange års kamp og bøvl. Og selvom jeg på ingen måde kunne drømme om at brokke mig over det, så er der faktisk èn lille bagside af medaljen; den ene (store) bums jeg altid får efter en flyvetur syner pludselig af meget mere, fordi den ikke kamuflerer sig blandt alle de andre.

● At pakke en kuffert til en destination, hvor vejrudsigten siger 17 grader, er noget nær umuligt! Kan vi ikke godt blive enige om, at 17 grader både kan betyde uldjakke og tørklæde og bare ankler og solbriller?

● Hvornår får jeg mon en bryllups-invitation, så jeg har en god undskyldning for at købe den smukke himmelblå kjole fra Stine Goya (reklamelink). Den er virkelig pæn og jeg vil virkelig gerne til Bryllup. Jeg har stadig kun været til et enkelt i mit 31 år lange liv.

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
5 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments