Rejseguide til Sri Lanka 🖤
Vidunderlige, fortryllende og vanvittig smukke Sri Lanka. En destination, der har været på min rejse bucket-liste i flere år om som jeg endelig fik mulighed for at besøge i år.
Mine forventninger var tårnhøje og inden afrejse, havde nærmest også kun hørt gode ting om landet. Alle guides jeg læste og historier og gode tips jeg fik fra folk, byggede på en tydelig fascination. Jeg blev bestemt ikke skuffet. Lad mig sige det sådan. Af de alle eksotiske steder jeg har besøgt, er der intet der overgår Sri Lanka. Strandene er smukke som dagen er lang, befolkningen er nogle af de mest venlig og hjælpsomme mennesker jeg har mødt. Maden er er god og fyldt med smag og så er det et af de steder, som endnu ikke er blevet ødelagt eller i hvert fald alt for påvirket af turismen. Det er et land med en spændende, men også trist historie. Det er stadig mærket af mange års borgerkrig og Tsunamien fra 2004 har i den grad også sat sine spor. Men meget mere om det senere.
Inden jeg dykker alt for dybt ned i guiden, skal jeg lige skynde mig at nævne, at den primært bygger på to af landets områder – eller byer om man vil. Hikkaduwa og Unawatuna. Det var her vi tilbragte vores tid i hhv. en uge uge det ene sted og èn uge det andet sted.
Der skal lyde et kæmpe TAK for hende her. Hun kontaktede mig på Instagram bedst som jeg var landet og sendte mig verdens længste liste med tips og tricks. Guiden her havde bestemt ikke været den samme uden hende.
HVAD
Sri Lanka en stor ø placeret ved Indiens sydøstlige kyst og der bor omkring 21,5 millioner mennesker. Som tidligere nævnt, er det et land med en lang og spændende historie og det en af de destinationer, hvor der er noget for enhver smag. I midten af landet er der smuk natur, i byerne er der interessante bygninger og historiske seværdigheder og langs kysten finder man den ene smukke strand efter den anden.
Jeg kunne nærmest skrive en bog om alle de gode ting, Sri Lanka har at byde på, men noget af det, der slog mig hver eneste dag og som er grunden til, at jeg skal tilbage så snart muligheden byder sig, er, at alt simpelthen føltes så autentisk og at man aldrig nogensinde følte at man blev fanget i en turistfælde. Vi oplevede flere gange, at ende på en strand, hvor vi mere eller mindre havde den for os selv. Og her snakker vi altså stande med blåt vand og høje palmer, der bukker sig ind over.
Selv de strande som ligger i de små byer, er der ikke overrandt. Endda har de fleste barer sat strandstole op, som man kvit og frit kan benytte. Det forlanger ikke engang at man køber noget. I butikkerne forsøger de ikke at få dig til at købe en hel masse og foran restauranterne, er der ingen der forsøger at hive dig ind. Til gengæld føler man sig mere end velkommen over det hele.
HVORDAN?
Modsat mange af de andre eksotiske destinationer, så er rejsetiden faktisk også forholdvis overkommelig. Eller alt er selvfølgelig relativt, men sammenligner man med Bali eller Thailand, så flyveturen faktisk 3-4 timer kortere. Turen til Sri Lanka er ca. 12 timer. Det afhænger naturligvis af hvilken connection man har. Vi fløj til Doha og videre til Colombo og det er vist nok den mest almindelige. Så vidt jeg ved, er der ingen direkte forbindelse mellem København og Colombo.
Man lander i Sri Lanka’s hovedstad, Colombo, som er placeret midt på landet vestkyst. Hikkaduwa, hvor vi startede vores rejse ligger ca. 3 timers køretur derfra, så det er selvfølgelig noget man skal være opmærksom på, når man lander efter en lang rejse.
HVOR I LANDET SKAL MAN BO?
Det her er det helt store spørgsmål og nok det, som jeg selv brugte ret lang tid på at finde et svar på. Da vi havde booket vores flybilletter, et par måneder inden afrejse, gik det helt store research-arbejde i gang. Hvor mange steder skulle vi bo? Skulle det kun være ved kysten? Hvad med naturen? Hvor er vejret godt? Hvor er bølgerne bedst?. Der var mange spørgsmål og nu vil jeg forsøge at gøre mit bedste for at besvare dem.
Der er nemlig ikke èt svar. Det kommer helt an på hvad det er for en rejse, man gerne vil på. Er man til storslået natur med bjerge og den slags, så skal man søge ind mod midten i områderne omkring Ella og Kandy. Da vi kun havde to uger at gøre godt med, besluttede vi os for at holde os til kystområderne og at bosætte os to forskellige steder.
Men hvordan finder man så frem til, hvilke byer eller områder man skal vælge?
Godt spørgsmål, for der er virkelig mange. Det eneste vi vidste var, at vi skulle holde os til den sydøstlige del af landet, da det var i den del, at der ikke var monsunsæson på det tidspunkt vi var afsted (Jeg vil klart anbefale at man lige googler sig lidt frem til den der monsoon-sæson, for den kan være lidt tricky)
Syd for hovedstaden, Colombo, ligger alle de de små badebyer med alle de smukke strande. Det begynder omkring Hikkaduwa og forsætter langs kysten. Da vi skulle beslutte hvilke to vi skulle vælge, sad vi faktisk bare og læste lidt om dem alle og lod os naturligvis også påvirke at udvalget af hoteller.
Det tog ikke lang tid for os at beslutte, at Hikkaduwa skulle være det ene af stederne. En beslutning vi tog ud fra billederne derfra og fra de anbefalinger vi kunne læse os frem til. Det endte heldigvis også med at være den helt rigtige.
Vores andet stop blev Unawantuna og her var det hotellet der afgjorde det. En lill fin oase, til en rigtig god pris. Under vores rejse besøgte vi flere af de byer, der havde været i spil og nu hvor jeg ser tilbage, så tror jeg egentlig ikke at det havde gjort den store forskel, om vi havde valgt den ene eller den anden. Det minder forholdsvis meget om hinanden og er alle skønne på hver deres måde. Desuden ligger kystbyerne så tæt op af hinanden, at man hurtigt kan komme fra den ene til den anden på kort tid med den lokale bus eller Tuk tuk
HVAD SKAL MAN SPISE?
Maden er bestemt også noget af det, som er ved at nævne. Vi er naturligvis i det asiatiske hjørne og jeg vil nok beskrive det, som en god blanding af det indiske og det thailandske. Der er masser af ris, curries og ikke mindst friske eksotiske frugter i lange baner.
Man kommer ikke udenom Rotti, som vist nok er noget af det mest lokale. Det er tynde fladbrød, som kommer i flere forskellige variationer. Man kan både få dem plain, med kød, med grøntsager, salte, søde osv.
En anden lokal ret, som jeg gik hen og blev rigtig glad for, var Kotti. En alt for lækker ret, som består af grøntsager og kød (hvis man vælger det) blandet med brød, som de står og hakker på en jernplade. Man lærer hurtigt lyden af Kotti at kende. Det lyder måske lidt skørt, men det er vanvittigt lækkert.
HVORDAN KOMMER MAN RUNDT?
Sri Lanka har en forholdsvis velfungerende Infrastruktur og der er flere måder at komme rundt på. Faktisk de samme måder som vi kender herhjemme – bare lidt mere primitive og en anelse billigere 😉
Tog
En af de ting, som havde besluttet mig for at opleve inden rejsen, var at køre med deres berømte toge. Man kan næsten ikke se et billede fra Sri Lanka uden også at blive præsenteret for den smukketogbane. Det var dog en af de ting, som vi aldrig nåede. Ganske enkelt fordi vi ikke kunne få kabalen til at gå op med destinationer og togtider. Tognettet er forholdsvis stort og det kører både langs kysten og oppe i landet og i bjergene.
Bus
Den lokale bus endte med at blive vores primære transportmiddel. De kører langs kysten og der er afgange hele tiden. Er man heldig, så behøver man heller ikke at finde det næste bus-stop. Bare ræk hånden ud når den kommer kørende og hvis man er heldig, så stopper den og samler en op. De kører vildt, som i hold-på-hat-og-briller-vildt. Men jeg følte mig aldrig utryk og det var i det hele taget en rigtig fin måde at opleve det lokale. En tur koster 2 kr.
Tuk tuk
When in Asia, fristes man næsten til at sige. Tuk tuk’en (altså en fusion mellem en lille bil og en motorcykel med et par passagersæde bagerst) er lidt af en klassiker i den del af verden. En asiatisk taxa, kan man vel kalde dem og selvom prisen for en tur er 4 gange så høj som en billet med den lokale bus, så kan bestemt ikke klage.
HIKKADUWA
Vores første stop var i Hikkaduwa, hvor vi boede den første uge. Et sandt surferparadis med en gigantisk bred sandstrand, store bølger low-key stemning og en lang række af fantatiske spisesteder.
Det eneste man skal være opmærksom på, inden man vælger at bosætte sig der er, at bølgerne ikke er for sjov. De er høje og meget voldsomme og hvis man er en af dem, der frygter havet en lille smule, så tvivler jeg på, at man nogensinde kommer under. Er man derimod typen, som elsker at blive kastet rundt og som ikke er bange at få vand i hele hovedet, så vil man elske det.
Hikkaduwa er en af de “større” kystbyer, hvor der både er et forholdsvis stort udvalg af spisesteder, butikker en enkelte barer.
Hvor skal man bo?
Alt er low-key I Hikkaduwa og der ligger ikke mange af de store, klassiske og helt dyre hoteller nede på stranden. Faktisk er langt de fleste hoteller små, hyggelige og helt rolige. Vi boede på Ranmal Beach Restort og det valgte vi udelukkende på baggrund af beliggenheden. Man bor vitterligt på stranden og har udsigt over det smukke hav. Det er billigt – som i virkelig billigt – og jeg vil også sige, at man får hvad man betaler for. Værelserne fejlede intet og der var alt hvad vi skulle bruge – hvilket i øvrigt ikke er specielt meget, når man bor på en Bounty strand. Morgenmaden er ikke værd at nævne og vi endte faktisk med at droppe den efter den første dag. Til gengæld er personlaet søde og enormt hjælpsomme.
Når vi snakker om hoteller i Hikkaduwa, så bliver jeg nødt til at lige at advare mod Lavanga Resort hotellet. Det dukker op på samtlige hotelsites og man bliver farligt fristet af det. Både fordi det ser ok lækkert ud og fordi prisen er rigtig god. Vi overvejer det selv flere gange, men endte med at lytte til vores mavefornemmelse, som ikke var helt god. Da vi ankom og gik forbi flere gang og blev bekræftet i, at det vores mavefornemmelse havde ret. Det er en kæmpe stor bygning, som for det første er placeret langt væk fra alle restauranter og som for det andet er helt malplaceret i det smukke landskab. Alt ser slidt og forladt ud og man får nærmest følelsen af, at det er en forladt spøgelsesbygning.
Hvor skal man spise?
Salty Swamis dukker op i alle moderne og nyere guides til Hikkaduwa. Det er et af de der helt klassiske moderne steder i sydøstasien, hvor ejerne er fra Australien Eller et andet moderne first moover-land). På menukortet er der et kæmpe udvalg af sunde retter med alt fra smoothie bowls, salater, wraps, friske juice, kaffe til diverse snacks. Vi var forbi flere gange og jeg vil ønske, at jeg havde mulighed for at prøve hele menuen.
Salty Swamis
Salty Swamis
Top Secret er en af de klassiske turistrestauranter, placeret på stranden. Hvilket i øvrigt gør navnet lidt morsomt. Men man skal ikke undervurdere det af den grund. Maden smager himmelsk (især deres curry) og det er som om, at der bare er skruet lidt ekstra op for hyggen, sammenlignet med de andre restauranter. Bagerst i restauranten er der et stort område med puder og madrasser, hvor man kan chille med en drink eller 3.
Det her er et ægte lokalt sted – eller det er i hvert fald den fornemmelse man får, når man går derind. Der er råt og ægte og selvom manden ikke er noget vildt (heller ikke dårlig) så er den alligvel et besøg værd, for man får uden tvivl følelsen af, at det er det real deal.
Top Secret og Thambili Cafè
Her blev vi lokket ind, fordi vi spottede den lille træhytte nede fra gaden og vi vidste, at det var noget, som vi var nødt til at tjekke ud. Udsigten bliver næsten ikke mere tropisk og menuen består udelukkende af de lokale “rotti” men i et hav af forskellige udgaver.
Rotti hos Gaama’s Place
Det her er sådan en lille perle, som vi forelskeder os i, i sammen øjeblik, som vi trådte ind. Vi har igen af gøre med et af de der steder, som godt ved at Instagram findes og at der er gode ting at hente, hvis der bliver gjort det lidt ekstra ud af maden. De serverer friske frugter, yoghurt, juice og også aftensmad, hvor jeg bl.a kan anbefale deres zucchini-pasta og deres pappdums.
Morgenmad på Thambili Cafè
Hvad skal man se og lave?
Togbanen
Alle der har været på Sri Lanka ved, at der er et eller andet med den der togbane. De fleste har nok også – modsat undertegnede – prøvet at køre med toget. For det første skulle strækningen i bjergene, være en af de smukkeste i verden og for det andet, så er selve toget og de mange små stationer, en oplevelse i sig selv. I Hikkaduwa kører banen også langs hovedvejen og jeg kan kun anbefale at gå en lille tur langs den og opleve et tog eller to passere. Det er så smukt og meget langt fra de kedelige DSB-vogne vi kender herhjemme.
Sri Lanka er ikke et sted man skal tage til for at feste. Selvfølgelig kan man få en drink de fleste steder, men store clubs og den slags, er der ikke. I Hikkaduwa endte vi med at have et par ret sjove aftener på Funky de Bar. Den er placeret på stranden og man sidder ved borde, der står i sandet. Enkelte dage fyrer de op for en god omgang karaoke og det er altså en oplevelse, som man ikke må snyde sig selv for at få.
Man må bestemt heller ikke snyde sig selv for at besøge Tsunamimuseet, der ligger en lille tuktuk-tur fra Hikkaduwa. Det er et lille bitte hus bestående af 4 rum og er startet af en ældre mand, som selv overlevede tsunamien i 2004. Området omkring Hikkaduwa, og Sri Lanka i det hele taget, var faktisk et af de områder der blev aller hårdest ramt og hvor flest mennesker mistede livet. Museet består udelukkende af billeder fra tiden efter katastrofen og manden viser selv rundt og fortæller historier. Det er noget af det mest rørende, jeg har oplevet og jeg må også indrømme, at det ikke er for sarte sjæle. Man ser ALT på billederne og får virkelig fornemmelsen af, hvor omfattende og katestofale konsekvenserne var.
Surf
Man siger, at Hikkaduwa er lidt af et surferparadis og det giver god mening, med de høje bølger. Der er surfere på bølgerne så langt øjet rækker og det er i sig selv fascinerende at se på. Der er også diverse surfskoler, som man snildt kan melde sig på fra dag til dag. Man kan også bare nøjes med en enkelt time, hvor man får sin egen instruktør, der ligger ude i bølgerne med en. Det koster ca. 50 kr.
UNAWATUNA
Unawatuna var det næste stop på vores rejse. Den er placeret en lille times kørsel syd for Hikkaduwa og er egentlig bare endnu en by med god stemning en low-key vibe og gode spisesteder. Stranden i Unawatuna er dog helt anderledes. Stadig fin og skøn, men slet ikke så tryllebindende og overvældende som den i Hikkaduwa. Vi brugte næsten ikke den lokale strand, under vores ophold. Dels fordi der var enormt rart på vores hotel og dels fordi Unawantua er placeret tæt op ad en lang række andre små badebyer, som byder på den ene paradisstrand efter den anden. Man kan snildt komme dertil med de lokale busser, som kører langs kysten i pendulfart. Sådan tilbragte vi de fleste dag; stod op, hoppede på bussen til en ny strand, udforskede den, tog bussen hjem, tilbragte eftermiddagen på hotellet og spiste, shoppede lidt og fik et par drinks om aftenen.-
Hvor skal man bo
I Unawatuna boede vi på Nooit Gedackt og ud fra de billeder vi havde set derfra, havde vi forholdvis store forventninger. Det var lidt et sats at booke der. Både fordi det lå forholdsvis langt (ca. 1. km) fra stranden og fordi det var så billigt, at der jo måtte være et eller andet galt.
Det var den fine colonial stil og den fine have, som vi havde forelsket os i og det hele levede op til vores forventninger. Det er et super fint sted, som på mange måder fungerer som en grøn lille oase. Baghaven er vanvittig smuk og stilen er gennemført uden det virker som om, at de har prøvet for hårdt. Hvis det overhovedet giver mening? Værelserne er små og egentlig også lidt primitive, men der er alt hvad man behøver. Morgenmaden er fin, ikke noget vildt og fancy, men der er noget for enhver smag.
Det er et af de hoteller, hvor jeg sagtens kunne finde på at bosætte mig igen.
Omgivelser på Nooit Gedackt‘
Læs også: Rejseguide til fantastiske Miami
Hvor skal man spise?
Vi endte med at blive så glade for Pink Elephant, at vi vendte tilbage flere gange. Det er svært at beskrive præcis hvorfor, men stemningen var det bare helt i top og maden kunne man heller ikke sætte en finger på. Det er en god blanding af det lokale, men med et twist af noget vestligt og moderne. Jeg fik deres wraps flere gange og selvom jeg spiste enormt mange wraps på selve rejsen, så var det her, at jeg fik de bedste. Desuden er det også en af de eneste restauranter, som altid er fyldt og man kan faktisk risikere at skulle vente lidt på at få bord.
Navnet alter næsten for sig selv. Endnu en af de klassiske instragram-venlige cafèer, hvor der bliver serveret friske kokosnødder, sund juice, og pænt anrettede simple retter. Her fik jeg også en wrap og sweet potatoes on the side. Ikke verdens største portioner, men så er det jo heldigt, at man bare kan bestille ekstra fritter.
Koha Surf Lounge
Vi bliver lidt i samme moderne tema, for midt i byen (som vitterligt bare består af en hyggelig snoet hovedgade) og gemt på taget af en høj bygning, ligger the Hideout. Her spiste vi aftensmad en enkelt dag og jeg ærger mig stadig over, at vi ikke nåede tilbage. Vi prøvede flere forskellige ting fra kortet og alt var friskt, pænt, velsmagende og enormt fotogent. Det er selvfølgelig på ingen måde lokalt og det kunne ligeså vel være hvad man fik serveret på en (moderne) cafe i Danmark men nogen gange har kroppen også brug for andet en curries og rotti 😉
En følger på Instagram tippede mig om, at jeg skulle prøve at is fra det lille ishus. Når jeg rejser i så varme lande, så består min frokost ofte af en is så jeg er selvfølgelig altid på jagt efter den bedste slags. Stedet ser ikke ud af meget – heller ikke når man træder ind. Faktisk er en lille desk med 6 forskellige slags is det eneste der er. Og så ejeren, selvfølgelig. En britisk mand, som kan være forholdsvis svær at få et smil ud af. Til gengæld kan han finde ud af at lave is og jeg siger jer, at deres Sea Salt Caramel er den bedste jeg har fået til dato.
La Cafè Francais og is fra Love Gelato
Hvad skal man lave, se og opleve?
På hovedvejen ligger den lille franske cafe, hvor man både kan få kaffe, croissanter og diverse kager. Derudover sælger de også kimonoer, toilettasker, og pyjamas’er, som ejeren selv har været i indien og hente. De koster ingenting og er simpelthen så fine. Som altid havde jeg proppet min kuffert hjemmefra og derfor var der ikke plads til mange soveniers. En toilettaske kunne jeg lige finde plads til og den er jeg virkelig også blevet glad for.
Jungle Beach
En lille tuk tuk-tur fra centrum ligger Jungle Beach. Det er en mere stille, rolig og low-key strand, end den primære i Unawatuna. Der er en bar, liggestole og roligt og klart vand. Turen fra hovedvejen, hvor man bliver sat tuk tuk’en kræver at man er godt gående. Det går stejlt ned ad i bakke i et jungle terren og stierne er smalle og ikke helt nemme at finde. Men det er turen værd og det er et super hyggeligt sted at tilbringe et par timer eller en halv dag.
Whale Watching
Den eneste ting, som jeg ville forlade Sri Lanka uden at have prøvet, var Whale Watching og jeg er SÅ glad for at vi gjorde det. Selve turen bestilte vi bare i en af de der klassiske tursitboder, dertilbyder diverse ture og aktiviteter til turister. Jeg mener at vi betalte omkring 300 kr. pr. Person og at det vist næsten var det dyreste vi købte, på hele rejsen 😉
Vi blev hentet kl. 5.30 om morgenen på vores hotel og kørt til Mirirssa, hvor hvalbåede sejler fra. Efter godt og vel en time på vandet spottede vi den første blåhval og derefter lå vi faktisk bare på vandet i et par timer og spottede dem, når de kom op til overfladen i ny og næ. På hjemvejen sejlede vi også forbi en flok delfiner, som sprang op ad vandet på begge sider af båden. Det var en magisk oplevelse og noget, som jeg kun kan anbefale.
Der var ikke noget tidspunkt, hvor vi følte, at bådene gik for tæt på dyrene og ikke respekterede dem. Det eneste man lige skal være opmærksom på er, at man sejler forholdsvis langt væk fra kysten og at farvandet kan være voldsomt. Der er høje bølger og bådene gynger enormt meget. Hvis man ikke er søstærk, skal man ikke tage på sådan en tur.
Mirissa
Mirissa var en af de byer, som vi også overvejede at bosætte os i. Heldigvis er den placeret under en time med den lokale bus fra Unawatuna, så vi nåede også at komme forbi. Selve byen nåede vi ikke at se så meget af, men jeg fornemmede ikke at den var specielt stor (dog enormt hyggelig og klart et sted, jeg vil overveje at bo på min næste tur). Der er de smukkeste strande og et af kendetegnene for området er den store bakke/halvø med de mange palmer. At stå oppe på den og at se den med egne øjne er ret fantastisk. De strande der ligger lige inden pakken begynder er virkelig skønne, eksotiske og næsten mennesketomme.
Ahangama
Mellem Unawatuna og Mirissa ligger Ahangama er endnu en lille by. Her bliver jeg dog nødt til at anbefale stranden. Det var faktisk også en, som jeg fik anbefalet af den meget søde pige på Instagram og hun beskrev den, som en af landet smukkeste. Og hold nu op hvor havde run ret. Blåt vand, høje palmer, nærmest ingen tegn på mennesker og som cherry on top, så hang der selvfølgelig lige en gynge ned fra en af palmerne. Vi besøgte den flere gange og havde den mere eller mindre for os selv hver gang. Jeg har stadig ikke helt forstået hvorfor. Måske det bare er en velbevaret hemmelighed 😉
GODT AT VIDE
Visum
Sri Lanka er et af de lande, som kræver et turistvisum. Det er heldigvis forholdsvis nemt at ansøge om og det bliver godkendt lyn hurtigt. Der er både link og mere info henne hos Udenrigsministeriet.
Priser
Alt er billigt. Som i VIRKELIG billigt. Jeg vil nærmest påstå, at vi er under priserne i Thailand.
Alkohol
Man kan ikke købe alkohol i kiosker og supermarkeder. Her skal man til de små “wineshops” som ligger i alle byer. Vin er dog det eneste, som ikke er billigt i Sri Lanka. Her koster en flaske omkring 50 kr.
Vejret
Det er varmt hele året rundt og klimaet er klassisk tropisk. Som jeg også nævnte tidligere, så er der dog lige de der monsoon-sæsoner, som man skal læse lidt op på. Det vist nok sådan, at den vestlige del af landet har monsoon-sæson den ene del af året, hvor den falde på den østlige del, den anden del af året. Jeg må indrømme, at jeg stadig ikke har fundet præcis ud af hvordan det fungerer, så jeg vil anbefale, at man lige tjekker det ud inden man beslutter hvor man vil bo
Læs også: Rejseguide: Isla Holbox, Mexico
