Mie print fra Month Of May
● At Rikke har valgt at opkalde en af sine Month Of May-kjoler efter mig – den lange model med de hvide prikker #mieprint. Jeg fik den største klump i halsen og fældede vist også en lille tåre, da hun skrev det til mig. Det er altså første gang, at jeg oplever at få opkaldt noget efter mig.
P.s: Til de af jer som har spurgt om hvornår kjolerne bliver sat til salg, så skulle det hele meget gerne gå i luften d. 23 Marts. Altså lige om lidt.
● Det her billede af Brad Bitt og alle hans eks’er som The Fat Jewish delte for et par dage siden. Ej hvor har jeg grint meget af det.
● At jeg endelig har fået pimpet mine højdepunkter henne på min Instagram, en lille smule. F. eks har jeg lavet en kategori, der hedder “Mad i København”. I ved, sådan som, som man lige kan bladre igennem, når man skal bruge noget restaurant-inspiration.
● Ganni’s nye exclusive kollektion med MyTheresa. Jeg kan tydelig huske hvor begejstret jeg var, første gang jeg så den. Nu er den endelig kommet online (det er bestemt ikke fordi jeg har holdt øje hver dag, de sidste par uger ;-)) Det var især den fine blomstrede hat, som jeg forelskede mig i. Jeg har selvfølgelig også klikket den hjem. Men da jeg sad med den i kurven, blev jeg pludselig i tvivl om, om jeg overhovedet ville få den brugt. Det er jo ikke ligefrem en billig blomsterhat. Men det må tiden vise. (reklamelinks)
● At Khalid udgiver et nyt album d. 5 April. 2019 har virkelig være god for pop-elskere, som mig. Og vi er ikke engang halvvejs endnu.
● Alt i Beige og råhvid og at det snart er sæson for at klæde sig i den slags. F. eks de helt perfekte forårsbukser og de fineste flade hverdagssko, som jeg efterhånden har vist en del gange herinde. (reklamelinks)
● At jeg om lidt under en uge skal på en lille pressetur til Malta og at jeg skal have hende her ved min side.
● Og at jeg i den kommende weekend skal et smut hjem til Fyn. Jeg har ikke været der i flere måneder og jeg savner det så meget, at jeg næsten får en klump i halsen, bare ved tanken.
● At Uniqlo meget snart åbner sin første butik i København. Den sidste uge har jeg besøgt flere af dem i Singapore og der er altså ingen tvivl om, at det er lidt af et mekka, når det kommer til basistøj i lækre kvaliteter, lækkert undertøj og simple sommerskjorter i lange baner. De kan altså noget, de der japanere.