10 TING JEG ALDRIG HAR FORTALT JER

10 TING JEG ALDRIG HAR FORTALT JER 1

● Jeg gik til solosang i nogle af mine teenageår. Fandme de dummeste penge, mine forældre har brugt. Selvom jeg elsker musik af hele mit hjerte og altid har gjort det, så kan jeg altså ikke synge!!

● I samme forbindelse, så havde jeg musik på højt niveau i Gymnasiet og jeg var endda også til eksamen i det. Jeg spillede Hallelujah på guitar. Jeg kunne nok også have brugt alle de timer på noget lidt mere brugbart, som f. eks samfundsfag. Men alle mine venner havde musik, så det ville jeg også.

● Jeg har aldrig set Kardashians og aner ikke hvem alle de forskellige karakterer er. Kun Kim, som man vist ikke kan komme udenom.

● Som barn havde jeg en lang årrække, hvor jeg var bange for ALT. Jeg kunne ikke være alene og det værste man kunne byde mig var, hvis jeg skulle sove ude. I en periode kunne jeg ikke engang gå i skole. Jeg fik hjælp af de bedste psykologer og fik det godt igen omkring 8. klasse. Dengang hed det sig bare, at jeg var “bange”. I dag var jeg helt sikkert blevet diagnostiseret med angst.

● Jeg gjorde noget rigtig grimt og tarveligt overfor min gymnasiekæreste, som både splittede en hel gruppe og et par gode venskaber. Jeg har stadig dårlig samvittighed, selvom vi godt kan tale sammen i dag. Så kan I næsten selv gætte hvad det handlede om..

● Jeg har ikke været forelsket i nogen i 4 år. Tænker ofte på, om det er nemisis fra ovenstående punkt.

● På dage, hvor jeg komme sidst hjem på eftermiddagen og skal tilbringe en aften alene, åbner jeg næsten altid en kold dåseøl og det øjeblik er vitterligt noget af det bedste, jeg ved. Lidt truck, men også lidt rart.

● Jeg er totalt afhængig af tyggegummi. Nærmere bestemt den grønne Max Fushion fra Stimorol. Endda i en så stor grad, at jeg altid købet et lager og tager med, når jeg rejser.

● Jeg kan ikke holde ud at have stramme overdele på. Jeg tror heller aldrig at I har set mig i sådan en.

● Jeg snakker ofte med mig selv derhjemme. På engelsk. Spørg mig ikke hvorfor!!

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments