GLIMT FRA HVERDAGEN

Go’tirsdag morgen derude 🖤

Så har jeg endnu engang tømt kamerarullen på min telefon og fundet nogle af de gyldne glimt, fra den seneste tid. Og lad mig bare starte med at sige; Oh life!! Sikke en skør tid, det har været. Billederne vidner om, at der har været mange fine stunder og gyldne glimt og I kan tro at jeg har grint, nydt solen, vejret, efteråret, mine venner og alt det der. Men jeg har også tænkt, grædt, tænkt lidt mere og grædt lidt mere til min mor i telefonen.

Der har ikke været nogen store udsving, men jeg føler og mærker i aller højeste grad lige for tiden og det kan altså gøre nas til tider. Det lyder måske skørt, men på en eller anden måde, så føler jeg, at jeg står lige ved en skillevej, hvor der er nogle store beslutninger, der skal tages. Eller nærmere bestemt, så forsøger jeg at finde ud af OM der er nogle store beslutninger, der skal tages.

Jeg aner ikke hvordan det hele ser ud om et halvt år. Måske er det bare en periode, hvor det hele går i sig selv eller måske er jeg et helt andet sted. Ingen ved det og det er jo et eller andet sted, det smukke ved livet.

Men lad os lige blive på hverdagsniveauet for en stund og kigge på nogle af de små højdepunkter…

GLIMT FRA HVERDAGEN 1Fresh out of the shower fra en af dagene på fantastiske Mallorca. Jeg har stadig kæmpe meget optur over den tur, selvom der næsten ikke skete noget som helst. Men 3-4 dage under solen kan altså gøre underværker for sjælen

GLIMT FRA HVERDAGEN 3En frokost, eller morgenmad for mit vedkommende, på Granola i sidste uge, hvor jeg havde møde med min agent, Rikke. 

GLIMT FRA HVERDAGEN 5Det var også i sidste uge, at jeg var til det fineste event ude i lufthavnen, i anledningen af alle de nye butikker og restauranter, der er åbnet derude. Selvom den var alt for varm, så var jeg hoppet i den fineste blå strik fra Sixmaes.

GLIMT FRA HVERDAGEN 7Det er ved at være højsæson for pressedage. Altså en slags dag, hvor brands og bureauer inviterer på besøg og fremviser deres kommende kollektioner. I onsdags var jeg forbi Kjær København, hvor alt var pænt. 

GLIMT FRA HVERDAGEN 9Min telefon er fyldt med glade billeder fra Mallorca og det her er fra en tidlig morgenstund, hvor vi gik en tur ned til stranden. Jeg var hoppet i en kjole, som jeg købte i & Other Stories i sommers. Jeg kalder den for morgenmadskjolen, fordi det er sådan en, som jeg altid hopper i, når jeg rejser og skal et smut i morgenmadsbuffeten. Hvis nogen af jer også skulle stå og mangle en morgenmadskjole, så kan jeg da lige tippe om, at den faktisk findes til ingen penge, henne på & Other Stories’ midseason sale. (reklamelinks)

GLIMT FRA HVERDAGEN 11Hjemme på Nørrebro, hvor der også er godt gang i de tropiske farver. Grønthandleren nede ved runddelen har den mest fotogene facade og jeg tør ikke tænke på, hvor mange billeder der gemmer sig derfra i min kamerarulle.

GLIMT FRA HVERDAGEN 13Et lille selfie fra altanen, efter mit besøg hos The Powderroom, hvor jeg endnu engang fik lavet et lashlift og farvet mine bryn. 

GLIMT FRA HVERDAGEN 15Lidt flere trope-vibes hjemme fra Nørrebro

GLIMT FRA HVERDAGEN 17Da jeg klikkede mine Gucci-strømpebukser hjem, var jeg faktisk i tvivl om, hvor meget jeg ville få dem brugt, for som strukturen afslører, så er det jo ikke ligefrem fordi de er varme. Men nu hvor Oktober har vist sig fra sin vildeste side, så har jeg brugt dem flittigt og elsker dem meget højt. 

GLIMT FRA HVERDAGEN 19I går morges løb jeg en tur i Frederiksberg have og se lige en omgang efterårsmagi der mødte mig. 

GLIMT FRA HVERDAGEN 21Billedet, der beskriver mit humør på Mallorca. Kjolen er i øvrigt fra Moliin og skulle gerne være i butikkerne nu. 

GLIMT FRA HVERDAGEN 23Af en eller anden mærkelig grund, så ender jeg altid med at komme med de helt tidlige flyafgange, men da turen gik til Mallorca, skulle vi først flyve ved 21-tiden. Det betød også, at jeg ENDELIG kunne spise aftensmad i lufthavnen og valget faldt på Lele og deres meat balls. Den helt rigtige beslutning.

GLIMT FRA HVERDAGEN 25Mig i søndags, da jeg lige havde bestilt pizzaer med trøffel og burrata på Frankies Pizza. En af de bedste Pizza-oplevelser, jeg længe har haft. 

GLIMT FRA HVERDAGEN 27Sådan så min cykelkurv ud i går, da jeg kørte ind til Mads hos Retouch Clinic. Han skulle selvfølgelig have et buket blomster. Både fordi de lige har udbygget klinikken, så den er blevet dobbelt så stor og fordi jeg ikke kan takke ham nok for at have stabiliseret min hud 🖤I går fik jeg lavet en behandling mod difus rødme. Noget der gerne skulle give min hud en mere ensfarvet tone. Jeg lavede en lang instagramstory under forløbet og hvis I er hurtige, så kan I vist stadig nå at se den. 

Husk, at I altid kan se mange flere hverdagsglimt henne på Instagram 🖤

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments