Reklamelinks: Knit: Sixames Dress: Sixames Sneakers: Adidas Falcon Stockings: Gucci Bag: Boyy
Reklame for Six Ames
Go’ fredag morgen, derude 🖤
Måske skal jeg også sige glædelig fredag-inden-efterårsferien. Når man hverken går i skole eller har et 9-16 job, så kan man altså hurtigt glemme de der små ferier, der falder hist og her. Udover, at det oftest betyder stilhed på mail og event-fronten. Det udnytter jeg selvfølgelig også så ofte som muligt og det har jeg skam også tænkt mig at gøre i næste uge. Kan I mon gætte hvor turen går hen? Tro det eller ej, men det er selvfølgelig fine Fyn! Jeg glæder mig allerede til at gå ture i Oktobersolen og se de smukke falmende skove. Men jeg må lige vente et par dage med at tage afsted, for aller først har jeg en weekend med mange gode ting på programmet.
I skrivende stund er jeg lige kommet hjem fra en løbetur rundt om søerne og sidder med dagens første kaffe. Lige straks sætter jeg kursen ind mod byen, hvor den står på den sidste session i Busy Girl Mind Akademi-forløbet. En anelse trist, hvis jeg skal være ærlig, for jeg kommer virkelig til at savne Sisse’s fantastiske ro og de fantastiske værktøjer, som hun har givet os. De faldt på et tidspunkt, hvor jeg virkelig havde brug for dem. Jeg skal selvfølgelig nok snakke meget mere og dele ud af alt det vi har lært 🖤
I eftermiddag står den på en pressedag og så en fredagsbar med 2NDONE. Jeg ELSKER at slutte min uge med en fredagsbar. Konceptet er helt genialt, for man får lige lukket og slukket på en fin måde, bliver lidt tipsy og festlig og kommer alligevel tidligt hjem (for det meste, i hvert fald). Når vi kommer dertil, så tror jeg, at jeg vil slutte dagen af med at bestille mad fra WOLT. Det er ved at være alt for lang tid siden, at jeg sidst har gjort det. Husk forresten, at I får 50 kr. i rabat på jeres første bestilling med koden “Miekirstine”.
Billederne her er fra i går, hvor jeg var på farten fra morgen til aften. Der var flere møder, læring foran en computerskærm og en del smalltalk. Jeg var helt færdig da jeg landede hjemme på Nørrebro ved 19-tiden. MEN, kan vi ikke godt blive enige om, at altid bliver lidt mere overskueligt, når Oktober viser sig fra sin smukkeste side?
Og så er der lyset!! Det er jo intet mindre end magisk og virkelig taknemmeligt, hvis man godt kan li’ at tage pæne billeder. Tænkt hvis man havde sådan et fotolys hver dag.
Som billederne også afslører, så forsøger jeg at bryde den der lidt farveløse cirkel, som jeg er kommet ind i. Jeg er også ved at blive bedre venner med strømpebukser og det har de her banditer fra Gucci hjulpet mig med. På en måde, er det det dummeste køb, jeg længe har gjort mig, for det er altså mange penge at smide efter sådan et par. Men på den anden side, så er de så ekstra og cherry on top-agtige at jeg ikke kan andet end elske dem. De får i hvert fald også mange fine ord med på vejen.
Men nok om farver og skøre strømpebukser. Lad os snakke lidt om weekenden i stedet. Har I sjove ting på programmet? Skal i på efterårsferie? Eller er det bare en helt almindelig weekend? Uanset hvad, så får I selvfølgelig et par tips og tricks til hvad tiden kan bruges på 🖤
● Hvis I er i København, så skal I selvfølgelig komme forbi Tradono X Trendsales på søndag. Jeg deltager igen og skal bruge hele dagen i morgen på at rydde ud i garderoben og jeg tør godt love, at der kommer mange gode ting med. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det bliver en succes, som altid.
● Uanset hvor I er, så må I ikke snyde jer selv for en gåtur i naturen og nyde de smukke efterårsfarver. Tænk sig engang, at man også kan gøre det i 20 graders varme.
● Hvis I skulle have lidt efterårssko-shopping i tankerne, så tjek lige de her basser, før I beslutter jer for noget. De er jo forfærdelig pæne og har noget nær den perfekte hælhøjde. (reklamelink)
● De af jer, som godt kan li’ Lukas Graham, burde også lige tjekke det her event, som finder sted på Sliders i dag.
● Så er det jo også i dag, at den årlige kulturnat, løber af stablen. Det er ikke noget, jeg selv har tradition for at dyrke, men der er altså ret mange skønne ting på programmet. I kan se det hele lige her.