Reklamelinks: Jacket: Monki Shirt: Topshop Jeans: Envii (SIMILAR HERE) Shoes: Gucci Bag: BOYY Hairclip: Maanesten
Aller glædeligste fredag, kære jer 🖤
Endnu en uge er gået og hvis jeg tager sidste weekends humør i betragtning, så har det faktisk været nogle ganske fine dage. Der er ikke sket det store og det er heller ikke fordi, at flere af livets store spørgsmål er besvaret. Vigtigst af alt, så er der heller ikke noget der er gået galt og alt har egentlig været helt almindeligt. Det skal man altså heller ikke undervurdere, hvis man godt kan li’ sin hverdag, i det store billede.
Det ser også ud til at jeg har en helt fin weekend i vente. I dag skal der faktisk ikke ske det store. Jeg har et par ærinder inde i byen og så skal jeg hjem og pakke alt hvad jeg ejer (næsten) som kommer med på søndagens Tradono marked. I morgen aften holder min søster fødselsdagsmiddag for alle sine veninder og jeg har lovet at give en hånd med, med madlavningen, så det kommer der meste af dagen til at gå med.
Søndag står den, som sagt, på Tradono marked og i denne omgang er det en special edition, hvor det kun er influencere og få udvalgte secondhand-butikker, der sælger ud. Det er et ret stærkt lineup og der er vist garanti for at gøre et godt fund.
Har I sjove planer for weekenden? Vejret ser jo ud til at blive ganske tilforladeligt og det gør jo bare det hele lidt sjovere. Ikke sandt? Men et par tips og tricks til hvad tiden kan bruges på, skal I selvfølgelig ikke snydes for 🖤
● I skal selvfølgelig komme forbi Tradono Marked i Store Kannikestræde. Det bliver SÅ godt.
● Hvis I er i København, så smut forbi Bar Pasta her på Nørrebro. Jeg var der selv i går og det var vanvittigt lækkert. Helt simpel og med en service, som man sjælden ser i København.
● Var det noget med lidt strik-shopping? I så fald delte jeg et lækkert lille udvalg i går.
● Der er endelig nyt fra Lana Del Ray og det er som altid et vanvittigt smukt nummer, fyldt med stemning. Et genialt weekend-soundtrack.
● Lidt sjov læsning om, hvad der bliver løjet om på de forskellige dating-apps.
● Mangler I en festlig efterårkjole, så tjek lige den her (fandme pæn)
● 10 Lækre opskrifter med chili. #jotak