EN DAG I MIT LIV: SET GENNEM OLYMPUS PEN 9 (OG EN LÆKKER RABATKODE)

EN DAG I MIT LIV: SET GENNEM OLYMPUS PEN 9 (OG EN LÆKKER RABATKODE) 1Reklame for Olympus

Av hvor har jeg glædet mig til at dele det her samarbejde med jer, for her er der seriøst tale om et “match made in heaven”. For et par måneder siden blev jeg spurgt om jeg kunne tænke mig at teame up med Olympus og hjælpe dem med at sætte fokus på et af deres nye lanceringer – Olympus Pen 9.

Det er faktisk ikke første gang, at vi slår pjalterne sammen. Tilbage i 2015 lavede vi nemlig også nogle sjove ting og lige siden, har jeg været en fast, trofast og lykkelig Olympus-bruger. Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at et godt kamera er et af de vigtigste redskaber, når man nu er så heldig at kunne skrive blogger som sin arbejdstitel. Vel egentlig det aller vigtigste, næst efter en computer. Og hvor blogger-klichè-agtigt det end må lyder, så er foto-delen nok også det, som jeg har fået flest spørgsmål omkring i løbet af årene.

Et godt kamera er selvfølglig ikke alt. En smule sans for redigering, vinkler, farver og baggrunde er også væsentligt, men hvis værktøjet ikke er godt, så kommer man ikke så langt.

Men inden vi går igang med indlægget, så må jeg hellere lige starte med det bedre; Jeg har nemlig fået lov til at dele en ret lækker rabatkode med jer. Den giver 20% på Olympus Pen 9-kameraet, 45mm-linsen og alt tilbehør. Den gælder fra i dag og til og med d. 9/9.

Koden er MIEKIRSTINE

EN DAG I MIT LIV: SET GENNEM OLYMPUS PEN 9 (OG EN LÆKKER RABATKODE) 2

Mød Olympus Pen 9. Ikke nok med, at det nok er et af de pæneste af sin slags på markedet, så har det også så mange seje funktioner, at jeg ville kunne skrive verdens længste indlæg, hvis jeg skulle gå i dybden med dem alle. Jeg skal nok forsøge at gøre det (forholdsvis kort) og “nøjes” med at fremhave det aller bedste. De af jer, som gerne vil vide lidt mere om de tekniske dele, skal ikke tøve med at spørge løs i kommentarfeltet eller sende mig en lille mail.

Vigtigst af alt er det jo at vise jer, at vi har at gøre med et vanvittigt godt kamera og hvordan gør man det bedst? Jo, man deler selvfølgelig en hulens masse billeder. Jeg vil ikke kede jer med tilfældige billeder af ligegyldige ting og fordi I altid tage så godt imod mine hverdagsindlæg, så har besluttede jeg mig for at dokumentere en hel dag i sidste uge. Selvfølgelig gennem mit nye Olympus.

Det kommer nok ikke bag på nogen, at det var en uge, der stod i modeugens tegn og onsdag var den dag, hvor jeg deltog i flest ting. Ikke på den der hardcore måde, men jeg var da lige ude og vise flaget et par gange.

EN DAG I MIT LIV: SET GENNEM OLYMPUS PEN 9 (OG EN LÆKKER RABATKODE) 3

● MORGEN

Dagen startede kl. 6.30 med en løbetur rundt om søerne, efterfulgt af bad og en hurtig morgenmad. Kl. 9.30 skulle jeg mødes med Kat på Kgs. Nytorv og derefter gik turen til Skuespilhuset, hvor Munthe havde inviteret på show.

EN DAG I MIT LIV: SET GENNEM OLYMPUS PEN 9 (OG EN LÆKKER RABATKODE) 4Munthe har gennemgået en vidunderlig forvandling i løbet af de sidste par år og jeg elsker hvordan alting altid er gennemført ned til mindste detalje. Den fine vifte faldt i god jord resten af dagen, for hvis nogen skulle have glemt det, så var det vist lige omkring 32 grader varmt. Ligeså genialt var det, at den pæne kaffekop var fyldt med iskaffe.

EN DAG I MIT LIV: SET GENNEM OLYMPUS PEN 9 (OG EN LÆKKER RABATKODE) 5Dagens outfit viste jeg allerede her, men bemærk lige den lille taske på billedet til venstre. Den er faktisk en af de tilbehørs-ting, som man kan købe med til kameraet.

EN DAG I MIT LIV: SET GENNEM OLYMPUS PEN 9 (OG EN LÆKKER RABATKODE) 6

● MIDDAG

Efter showet smuttede Kat og jeg over på Apollo, hvor vi mødtes med Rikke. Hende har jeg både fornøjelsen af at være veninder med og samarbejdspartner, da hun står for PR og Marketing hos Stella Nova. Vi mødtes egentlig bare for at catche up, snakke og networke lidt. Alt sammen over Apollo’s hypede men også alt for lækre sandwich med Ricotta og friske bær.

EN DAG I MIT LIV: SET GENNEM OLYMPUS PEN 9 (OG EN LÆKKER RABATKODE) 7

EN DAG I MIT LIV: SET GENNEM OLYMPUS PEN 9 (OG EN LÆKKER RABATKODE) 8

EN DAG I MIT LIV: SET GENNEM OLYMPUS PEN 9 (OG EN LÆKKER RABATKODE) 9

● EFTERMIDDAG #1

Fra det ene hypede sted til det andet. Som de fleste af jer nok har bemærket, så er Glossier netop begyndt at sende til Danmark og i den forbindelse havde de åbnet en lille Pop-up i Bredgade. Instagram havde fortalt os, at de så vanvittigt pænt ud, så det var vi naturligvis nødt til lige at tjekke ud. Det skuffede ikke. Lad mig sige det sådan.

EN DAG I MIT LIV: SET GENNEM OLYMPUS PEN 9 (OG EN LÆKKER RABATKODE) 10Man ved altså at man har gjort et eller andet rigtigt med sin marketing-strategi, når man får samtlige besøgende til at tage deres telefoner (og kameraer) frem og dele ud af de pæne omgivelser. Det er ret godt gået, Glossier.

EN DAG I MIT LIV: SET GENNEM OLYMPUS PEN 9 (OG EN LÆKKER RABATKODE) 11

● OLYMPUS PEN

En af grunde til, at jeg er stor tilhænger af Olympus er, at kameraet har et utal af geniale funktioner. Jeg kan ikke nå at komme omkring hver og èn, så lad mig lige fremhave min absolutte favorit. Kameraet har indbygget WIFI og når man kobler det op til Olympus-app’en, kan man på nul komma fem importere billederne over på sin telefon.

Ikke nok med det, så har App’en også en fjernbetjening, som gør, at man faktisk kan tage billeder af sig selv. Man kan endda se selve skærmen på sin telefon, hvor man også kan ændre lys og stille skarpt. Det er en helt uundværlig funktion i blogger-jobbet og noget, jeg benytter meget ofte. Senest i det her indlæg.

EN DAG I MIT LIV: SET GENNEM OLYMPUS PEN 9 (OG EN LÆKKER RABATKODE) 12

EN DAG I MIT LIV: SET GENNEM OLYMPUS PEN 9 (OG EN LÆKKER RABATKODE) 13

EFTERMIDDAG #2

Efter et par timer inde i byen, susede jeg hjem til Nørrebro, hvor jeg klarede lidt arbejde. Det blev ikke til meget, for jeg skulle også skynde mig at skifte tøj og valget faldt på denne fine blomstersag fra Modstöm.

Min veninde, Kassia, svingede hurtigt forbi og så satte ellers kursen mod Østerbro, hvor vi skulle forbi The Powder Room, som havde inviteret på en par hyggelige timer i skønhedens tegn.

EN DAG I MIT LIV: SET GENNEM OLYMPUS PEN 9 (OG EN LÆKKER RABATKODE) 14

EN DAG I MIT LIV: SET GENNEM OLYMPUS PEN 9 (OG EN LÆKKER RABATKODE) 15Når The Powder Room inviterer, så kan man være sikker på to ting: 1. overdrevet meget lyserødt pynt og en eller anden form for bobler og lyserød drink

EN DAG I MIT LIV: SET GENNEM OLYMPUS PEN 9 (OG EN LÆKKER RABATKODE) 16Et lille eksempel på, hvor gode og skarpe billeder kameraet kan tage. Her har jeg sat fokus på midten af billedet og det kan man vist ikke rigtigt være i tvivl om 😉

EN DAG I MIT LIV: SET GENNEM OLYMPUS PEN 9 (OG EN LÆKKER RABATKODE) 17

● AFTEN

Dagens sidste stop var i en baggård i indre by, hvor Fiveunits havde inviteret på middag, drinks og fest. Her mødtes vi med Marie og Anne og de næste mange mange timer stod på hygge, snak og sluttede med dans ud på de sene nattetimer, inden jeg kørte hjem i det der vist nok var sommerens første skybrud.

EN DAG I MIT LIV: SET GENNEM OLYMPUS PEN 9 (OG EN LÆKKER RABATKODE) 18Kassia og jeg

EN DAG I MIT LIV: SET GENNEM OLYMPUS PEN 9 (OG EN LÆKKER RABATKODE) 19

● OLYMPUS PEN 9

Som er sagt er alle billeder i det her indlæg skudt med Olympus Pen 9. Selvfølgelig ikke dem, hvor kameraet selv indgår, men de er faktisk skudt med mit gamle Olympus Pen.

I fornemmer nok, at jeg er svært begejstret for mit nye lille værktøj, men det er vitterligt også noget nær det perfekte kamera. Selvom jeg også ejer et større kamera, så ender jeg næsten altid med at have det her med på farten og mine rejse. Især fordi det har en størrelse, som ikke fylder meget i tasken, men som tilmed tager mindst lige så gode billeder.

Det er et kamera, som man lige skal lære at kende, for at få det optimale ud af det’s mange funktioner. Men det er noget, som alle kan finde ud af og tager ikke lang tid.

EN DAG I MIT LIV: SET GENNEM OLYMPUS PEN 9 (OG EN LÆKKER RABATKODE) 20

Jeg er desuden også vild med, hvordan Olympus appelerer til den feminine målgruppe med alle de fine detaljer. Kameratasken så I tidligere i indlægget og derudover kan man også købe forskellige “kamerahalskæder”. Både I læder og i kæde.

Til mit kamera har jeg to linser; Standardlinsen, som følger med kameraet og en 45 mm-linse, som er fast. Det betyder egentlig bare, at man ikke kan zoome. Det er også sådan en, som er helt genial til blogger-livet, fordi den slører baggrunden og stille HELT skarpt på et objekt.

Selvfølgelig har Olympus også tænkt på, at sådan en linse gerne må blive pakket pænt og beskyttende ind, når man skal have den med i farten og derfor kan man få den pæneste lille stofpose. Kæmpe pluspoint herfra.

Alle tasker, kæder og poser kan I se lige her.

EN DAG I MIT LIV: SET GENNEM OLYMPUS PEN 9 (OG EN LÆKKER RABATKODE) 21

Hvis I har nogen spørgsmål, så skal I endelig ikke holde jer tilbage og hvis jeg ikke kan besvare dem, så kender jeg helt sikkert nogen, der kan.

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments