HVIS NOGEN HAVDE FORTALT MIG..

HVIS NOGEN HAVDE FORTALT MIG.. 1Reklamelinks: Shirt: Stella Nova Shorts: Pieces Sandals: Marni Bag: Loewe Sunnies: Le Specs

Reklame for Stella Nova

..At det her skulle blive sommeren, hvor jeg pludselig havde optur over cykelshorts, så er jeg ikke helt sikker på, at jeg ville have troet dem. Men sådan er det jo med mode – man skal ALDRIG sige aldrig. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det er en af de der ting, som virkelig kan dele vandende og jeg har også en lille fornemmelse af, at de fleste synes, at det er noget mærkeligt noget. Men selv synes jeg, at de er drønsmarte og så er de også behagelige, som bare pokkers.

Billederne er fra i torsdags, hvor den faktisk stod på modeuge hele dagen. Jeg startede med Munthe’s show, hvor de viste deres bedste kollektion til dato. I hvert fald hvis I spørger mig. Derefter stod den på frokost med Stella Nova, et smut forbi Glossier’s pop up-butik. Et hurtigt smut hjem og vende inden aftenen blev brugt på gårdfest og grill med Fiveunits og dans ud på de lidt for sene nattetimer. Jeg har faktisk dokumenteret hele dagen i forbindelse med et sejt samarbejde, som I hører mere om i næste uge.

I dag er tiden gået med Tradono Market, der som altid var en succes. Mirakuløst endte regnen med at holde sig væk og endte med først at melde sin ankomst, da jeg mere eller mindre kunne melde udsolgt. Jeg er dog rimelig smadret og glæder mig til at bruge aftenen på sofaen sammen med min veninde og noget lækkert mad. Den kommende uge er tætpakket med aftaler og begivenheder, så jeg skal lige lade batterierne op.

Kan I have en skøn aften 🖤

HVIS NOGEN HAVDE FORTALT MIG.. 2

HVIS NOGEN HAVDE FORTALT MIG.. 3

HVIS NOGEN HAVDE FORTALT MIG.. 4

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments