August har meldt sin ankomst og nu er det officielt sensommer! På en måde har jeg lyst til at skrive noget med, at jeg det lige har været forår og på en anden måde, så føles det allerede som om, at vi har haft verden længste sommer. Måske fordi den allerede begyndte i midten af April.
Jeg har altid haft et lidt skørt forhold til August, for lyset, farverne og stemningen vækker følelser fra barndommen, hvor den stod på “tilbage til hverdagen” efter en lang sommer. Det var både ret sørgmodigt men også lidt spændende, fordi der ventede et helt nyt skoleår med nye udfordringer og nye skridt i livet.
Her i voksenlivet er forandringerne knapt så drastiske, men jeg kan stadig mærke den der følelse af at tage hul på noget nyt og nye begyndelser. Det kan vel sammenlignes lidt, med de tanker man gør sig omkring årskiftet.
Jeg går en ganske fin måned i møde, hvor jeg allerede har fået fyldt kalenderen op. Jeg føler mig vanvittig klar til at komme tilbage til hverdagen og efter en lille måned med ferie, sol, ren afslapning har jeg fået tænkt en masse tanker og mit humør er ved at være tilbage på toppen. Sommeren fik en lidt hård start, men nogle ting der slog mig ud og gjorde mig ked af det.
Hvad tiden bl.a skal bruges på, kan I læse lidt om her..
● Stille og roligt finde tilbage til hverdagen. At tage tre ugers ferie viste sig at være verdens bedste idè og jeg er fuld af ny energi, ny idèer og en hulens masse inspiration.
● Lede efter et nyt sted at bo. Yep. Sad but true og meget mere om det, meget snart.
● Deltage en lille smule i modeugen. Ligesom de sidste mange år, så kommet jeg ikke til at gå helt amok med shows, vilde outfits og alt det der. Den slags har jeg ikke følt mig godt tilpas i i lang tid. Eller nogensinde, faktisk. Men jeg glæder mig til at ses med kollegaer og til at se shows fra bl.a Stine Goya og Munthe
● Sælge alt hvad jeg ejer til Tradono Market d. 12 August.
● På en dagstur rundt i det sydfynske ø-hav sammen med et par barndomsveninder. Spørg lige om jeg glæder mig.
● Fejre de her seje damer på fredag, når de holder fødselsdag. Hvis jeg kender dem ret, så bliver der hverken sparet på drinks, påklædning eller festlig stemning.
● Forsøge at drikke lidt mindre. Oven på den her sommer, så tror jeg nærmest at man kan spore rosè i mit sved. Super god timing med modeuge og diverse fester!
● Forhåbentlig en lille tur til Beirut. Min veninde er lige flyttet derned og jeg har planer om at komme så ofte som overhovedet muligt. Mest for at være sammen med hende og spise Hummus. Nu håber jeg bare, at de sidste detaljer falder på plads!
● Tilføje noget nyt til garderoben. Jeg føler virkelig, at jeg har boet i de samme 6 kjoler hele sommeren. Jeg er ret så lun på den her smukke sensommerkjole og på den her basis (med et twist) bluse.
● Sluge hvert eneste afsnit af HBO’s nye serie, Sharp Objects. Jeg har allerede været igennem de 4 første og jeg har sjældent set en serie, der er så æstetisk smuk og hvor et miljø bliver beskrevet så gennemført. Har I set den?
Hvad har I af planer den kommende tid?