Reklamelinks: Top: Second Female Skirt: Second Female Bag: Loewe Shoes: Marni
Hola Amigas 🖤
Her får I lige et lille outfit fra i fredags, som var en af de der helt brandvarme dage. Derfor forsøgte jeg også at have så lidt tøj på, som overhovedet muligt. Egentlig havde jeg tænkt mig (eller satset på) at det her smukke sommer-sæt fra Second Female først skulle i brug, på min sommerferie i Kroatien, men det var altså inden jeg vidste, at temperaturene herhjemme ville blive som de er.
Billederne er skudt lige ved Amalienborg, da jeg var til et lille event i Amaliehaven. Området deromkring nok også er et af de mest brugte, når det kommer til billeder på den danske blogger-scene og det forstår man jo godt. Selv kommer jeg sjældent i det område. Faktisk lidt for sjældent, for der er sørme fint. Og selvom der er turister så langt øjet rækker, så bliver det aldrig helt et problem, fordi der er så god plads.
I skrivende stund er jeg hjemme på Fyn, hvor jeg forsøger at nye sommeren og samle mine tanker. Jeg må være ærlig og indrømme, at den seneste uge, har været en af de lidt dumme. Der er sket et par ting, som har sat mig lidt ud af kurs og som har fjernet mit fokus og forhindret mig i at opretholde min normale hverdagsrytme.
Jeg ved godt at det er p**** irriterende, når man skriver sådan noget her, uden at fortælle hvad det er, men nogle ting heler bare bedst, i det private. Så kan vi måske snakke om det, når jeg finder mit rigtig gode humør frem igen 🙂 Pt. glæder jeg mig faktisk bare til at lukke ned og gå på sommerferie. Normalt vil jeg bekymre mig om faldende tal og alt det der. Men lige nu kunne jeg næsten ikke være mere ligeglad. Jeg trænger til at ligge ned og kigge ud i luften og kun skulle tage stilling til, om jeg vil bade i havet eller i poolen. Og det har jeg tænkt mig at gøre i 10 lange dage…
Der er dog stadig et par dage til, så dont worry. I hører fra mig inden længe 🖤