FREDAGSHILSEN OG WEEKENDTIPS

Glædelig fredag 🖤

Endnu en af dem, hvor weekenden er ekstra lang. Men så er det vist også ved at være slut med alle de helligdage, er det ik? Har I haft en god uge? Mon ikke de fleste af jer, har grint lidt ekstra, hygget lidt mere end normalt og måske drukket et glas rosè for meget? Med det her vejr har det været svært at være i godt humør og det bliver ikke mindre godt af, at det bare der ud til at fortsætte derudaf.

Min uge har været helt tip top. Ikke at der er sket det helt store. Jeg har bare været i højt humør. Nok mest pga. af sommeren, men også fordi min fod igen er tip top. Jeg har fået set en masse venner, nået alt hvad jeg skulle og endda lidt til. Så har jeg nok også drukket lidt for meget koldt vin og brugt lidt for mange penge på sommertøj. Men det kan ikke betale sig at ærger sig over!

Min weekend bliver en håndfuld blandede bolsjer. I eftermiddag skal jeg et smut ud til Vanløse, hvor den helt sikkert står på havehygge og kvalitetstid med mine små nevøer. Efterfølgende cykler jeg ind mod byen, hvor jeg mødes med mine veninder til musik og good-vibes på Bremen. I morgen står den på Finderskeepers all day long, hvor jeg sælger ud af garderoben? Håber sådan at hilse på flere af jer.

Søndag står på noget så spændende som kontortid og foreberedelse til den kommende uge. Sagen er nemlig den, at jeg igen pakker min kuffert og sætter kursen sydpå. Nærmere bestemt de franske vinmarker og et smut forbi byernes på. Men meget mere om det senere!

68dfb199d9195f8e0711daeb5a964e99Billede lånt herfra

Har I spændende planer for weekenden? Uanset hvad, så får I naturligvis lige et par tips og tricks til hvad tiden kan bruges på.

FINDERSKEEPERS: Hele weekenden lukker de op for deres populære marked, hvor alverdens kreative sjæle sælger ud af deres værker og en håndfuld smarte piger, sælger ud af garderoben. Jeg har været så heldig at få en stand og jeg har allerede pakket halvdelen af min garderobe ned. Det kunne være så hyggeligt hvis I kom 🖤

● Har I bestilt sommerferie? Ellers skal I skynde jer og gøre det nu, inden den danske sommer (som vi oftest kender den) får priserne til at stige. Hvis I booker hotel via Booking.com så husk at brug det her link, som giver jer 200 kr. i rabat.

● Smut på sommerkjoleshopping. Sommeren er lang endnu og kjoler kan man slet ikke få nok af. Jeg går selv og venter på, at posten kommer forbi dem den her. Filippa K har lavet den SMUKKESTE simple slip-dress og så er den eftertragtede og flotte blomster-sag fra & Other Stories kommet back in stock.

● Hvis I savner lidt regn, så smut hen på Netflix og se The Rain. Jeg har allerede slugt den første sæson og kan ikke helt beslutte mig for, om den er vanvittig god eller vanvittig dårlig. Som altid har Soundvenue skrevet en ret underholdende anmeldelse.

● Smut en tur på landet og se, hvor fantastisk den danske natur er på denne tid af året. I sidste weekend fandt jeg bl.a en gul rapsmark og både duften og synet gjorde mig lykkelig helt ned i maven.

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments