● Hvad jeg skal pakke i min næste kuffert. Nomadelivet er på sit højeste lige for tiden.
● Hvor destruktiv Instagram kan være for ens selvtillid. Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på, om mange af os, i sidste ende, ville være bedre tjent uden. Faktisk tror jeg det. Desuden overvejer jeg meget, om jeg skal lave en seriøs oprydning i mit feed og slette alle de profiler, som ikke tilfører noget reelt positivt til min hverdag. Det skal være et medie, som viser mig pæne ting og giver mig inspiration og ikke et, som giver mig dårlig selvtillid og gør mig i dårligt humør.
● Min fod og om den snart holder op med at gøre ondt. Det er gået hen og blevet sådan en irriterende besættelse, som jeg bruger alt for meget energi på at tænke på.
● Hvornår jeg får tid til at smutte forbi & Other stories. Jeg kunne virkelig købe hele butikken lige for tiden. Se f. eks den her perfekte stribede hverdagskjole, den matchende t-shirt og den yndigste sommertop. (reklamelinks)
●Hvor hårdt det egentlig må være, at være en af dem, der har over 100 rejsedage om året. Her efter de sidste par uger, hvor jeg har tre forskellige rejser, er jeg nærmest helt udkørt og forholdsvis træt af lufthavne og security-checks.
● Call me by our name. Altså filmen. Uden tvivl den bedste, jeg nogensinde har set. Og her, mere end to uger efter, er det stadig ikke gået en dag, hvor jeg ikke har tænkt på den.
● Ricky! Det er bestemt ikke en sjov følelse at vide, at ens gode veninde går gennem en svær tid og samtidig befinder sig på den anden side af kloden!
● Shopping!! Amen det er simpelthen så dumt, men jeg er så voldsom meget i shoppehumør, at jeg nærmest har svært ved at styre det. Jeg drømmer om de perfekte flade forårssko, smukke cropped bukser og til boligen kunne jeg godt bruge et nyt Kelim-tæppe. #sendflerepenge (reklamelink)
● Hvor absurd god 2. sæson af The Handmaids tale er. Den overgår ALLE mine forventninger.
● Hvad jeg skal gøre med alle de billeder af lyserøde kirsebærtræer, som fylder min kamerarulle. De er jo SÅ pæne, at de er umulige ikke at fotografere og billederne er nærmest umulige at slette #firstworldproblems