Reklamelinks: Blazer: Pieces Shirt: Kjær København Jeans: Monki Socks: Gucci Shoes: Ganni Bag: Gucci
Reklame for Pieces og Kjær København
Selvom jeg nok har nævnt det en million milliard gange herinde, så er fleksibiliteten noget af det, jeg værdsætter aller mest ved livet som selvstændig. Selvfølgelig er der altid deadlines og ting der skal klares, men langt de fleste dage, er det op til mig selv, hvordan jeg fordeler mine arbejdstimer.
I går var en af de dage, hvor jeg lige udnyttede fleksibiliteten fuldt ud. Min søster er nemlig, ligesom mange andre, gået på påskeferie og mens familien derhjemme tog en middagslur, kørte hun ud og hyggede med mig i et par timer.
Vi tilbragte dagen på Østerbro, hvor vi egentlig bare drak kaffe, spiste boller og kiggede på butikker. Jeg kommer næsten aldrig på Østerbro – eller jo, mine løbeture får mig ofte derhen og hver gang tænker jeg, at det er et sted, som jeg burde dyrke noget mere. I hvert fald når det kommer til shopping og cafè-besøg. Der er simpelthen et hav af fine butikker og et kæmpe udvalg af cafèer og spisesteder.
Desuden ligger det kun 10 min på cykel fra min Lejlighed på Nørrebro, så jeg burde virkelig udnytte området noget mere. Vi havde i hvert fald en virkelig hyggelig dag og jeg fandt vist lidt over 100 ting, jeg gerne ville købe, i en af de mange luksus-secondhand-butikker, der er derude. Mirakuløst kom jeg dog tomhændet hjem.
I skrivende stund sidder jeg i toget i retningen mod vest. Først har jeg et lille stop hjemme på gode gamle Fyn, men allerede i morgen, går turen videre til den jyske vestkyst, hvor vi skal tilbringe påskedagene i sommerhus, sammen med hele familien og min svogerfamilie. De er altid med på den værste og siger aldrig nej til en ekstra øl, så det skal nok blive skønt. Desuden er det alt for lang tid siden, at jeg sidst har besøgt Vesterhavet og det kan man næsten ikke gøre for ofte.
Hvordan ser jeres påskeplaner ud?