ER DET BARE MIG, ELLER

giphy

▪️ Var der ikke ualmindelig meget fokus på Kvindernes Internationale kampdag i år? Altså på den gode måde. Det satte faktisk ret mange tanker i gang hos mig og pt. er jeg i gang med at skrive et indlæg om nogle af dem. Nu må vi se om jeg nogensinde bliver færdig og får det udgivet.

▪️ Er Netflix’ interface lidt svært at finde rundt i? Jeg synes altid at jeg får de samme forslag og det er aldrig helt nemt at finde frem til nyhederne.

▪️ Har I også ret optur over nyheden om et nyt album fra The Weeknd?

▪️ Fik I nærmest også ondt i maven over DR3-programmet Fuckbois? Man kan sige meget om unge drenge, men SÅ slemme var de altså ikke, da jeg var i den alder.

▪️ Er Easyjet det mest latterlige flyselskab i verden? Jeg var tæt på at købe nogle billetter hos dem, i sidste uge, men besluttede mig simpelthen for at droppe det. Både fordi jeg lige skulle ringe til dem og opdagede, at de tog penge for kundeservice (!!!!) OG ved nærmere eftertanke, så har de mere eller mindre en rolle i alle mine dårlige fly-oplevelser og er evigt og altid forsinkede.

▪️ ER folk mere venlige i Jylland? Eller er det bare noget de lader som om, uden at jeg har gennemskuet det? #Idoubtthat

▪️ Har Gina Tricot igen formået at lave en helt genial jakke? Det er selvfølgelig den her perfekte trench coat, jeg snakker om. (reklamelink)

▪️ Var det ikke forår i Marts i gamle dage?

▪️ Er det ikke lidt irriterende, når en tjener kommenterer på, at man ikke har spist op. Der er jo altid en god grund og enten er det nok fordi man ikke er sulten eller også er det fordi man ikke kan li’ det. Men uanset hvad er det jo ingen grund til at snakke om det, når det er for sent.

▪️ Kører Boozt ikke en eller anden form for rabat hver.eneste.dag. I går var der 20% ekstra på alt udsalg, i dag er der “shop to varer og få 30% på den ene”. Eller også er det omvendt. Hvad mon de finder på i morgen? Halv pris på alle blå ting ville ikke gøre mig spor, for jeg har fået et alvorligt crush på den her drøm af en Ganni-kjole. (reklamelink)

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
5 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments