Reklamelinks: Knit: Togoodtobebasic Skirt: Cocoture Boots: & Other Stories Bag: Gucci
Reklame for Cocoture
Åh mandag! Normalt er jeg egentlig ret stor fan af ugens første dag og hele den der start-på-en-frisk-vibe, den indeholder, men lige i dag, der var den altså ekstra hård. Selvom jeg gik i seng omkring kl. 20 i går, måtte jeg tvinge mig selv op, da uret ringede i morges og dagens første cykeltur i strid modvind, hjalp ikke på humøret – lad mig sige det sådan. Jeg er vist blevet ramt af en god klassisk post-vaction-blues. Ikke af den alvorlige slags, men nok nærmere den der, hvor jeg savner Thailands varme og hvide sandstrande så meget, at jeg får tårer i øjnene ved tanken.
Men jeg skal som sådan slet ikke klage, for dagens planer har egentlig været ret gode. Først et møde med den fotograf, der skal skyde en kampagne jeg skal lave på onsdag. Så frokost og en update med Katten, lidt arbejde på hjemmekontoret og senere et glas vin og gensyn med min veninde, Line. Alt sammen rare ting, men ikke helt så rare, som livet på en lille trope ø 😉
Jeg har været iført ovenstående outfit, bestående af nogle af mine favoritter. Længere rakte kreativiteten ikke, da jeg stod foran garderoben i morges 🙂 Når man sådan har været væk fra vinteren i en periode, så bliver man altså ekstra taknemmelig over at have verdens rareste cashmere-strik, skulle jeg hilse og sige.
Kan I have en skøn aften derude 🖤