FREDAGSHILSEN OG WEEKENDTIPS

Glædelig fredag, kære venner 🖤

I dag er en ret særlig dag for mig. Eller den skiller sig i hvert fald lidt ud, fra mange af de andre. For det første er det lige præcis 4 år siden, at jeg blev moster for første gang. Jeg fatter slet ikke hvor tiden er blevet af og at jeg har en nevø, som jeg rent faktisk kan føre en helt almindelig samtale med. Eller vi kan i hvert fald snakke om Hulk og Ninjago. I dag bliver vores samtale nok kun over telefonen, men i morgen står den på fejring, kage og gaver.

Derudover er det også den sidste hverdag, inden jeg tager på to ugers ferie. Det er nemlig på søndag, at jeg sætter kursen mod Thailand, sol og sommer. Jeg glæder mig helt vanvittigt. Faktisk mere end jeg plejer, når jeg skal rejse. Lige nu er jeg godt nok en smule presset og jeg begynder at mærke den der klassiske rejsestress. For et par dage siden, følte jeg ellers, at jeg var godt med og at jeg var ret forberedt, men i løbet af de sidste par dage, er der kommet en del opgaver ind fra siden og jeg er kommet i tanke om tusind ting der skal klares inden afgang.

Jeg bryder mig virkelig ikke om at føle mig stresset og når jeg begynder at mærke mine håndflader blive svedige og når mit hjerte begynder at slå lidt for hurtigt, så siger jeg altid til mig selv, at jeg arbejder med døde ting og at der ikke er nogen der dør, hvis jeg ikke når det hele. Sådan en samtale måtte jeg lige have med mig selv i går 😉

Det siger næsten sig selv, at dagen i dag står i forberedelsernes tegn. Jeg skal ordne regnskab, pakke, tjekke lister og alt det der. Så skal jeg også et smut forbi The Powder Room og prøve noget nyt og spændende. Jeg har holdt en lille pause fra Eyelash extensions. Ikke fordi jeg ikke var glad for dem, men jeg har ganske enkelt ikke lige haft tid til at få dem fornyet. Mine vipper holder sjældent godt når jeg er i varme og bader konstant og derfor skal får jeg i stedet et lash lift og en omgang farve. Det glæder jeg mig til at prøve.

I morgen står den på fødselsdagsfejring og lidt mere pakning. Aller helst vil jeg bare gerne have alle de her forberedelser overstået og så afsted. Kender I det?

721a55198597727a3aaab399b9db9863Billede herfra. Ingen dybere mening. Det er bare pænt


Hvordan ser jeres weekend ud? Skal I på tur? Rydde op? Feste? Eller bare holde Netflix-maraton? Uanset hvad, så får I naturligvis lige et par tips og tricks herfra. 

▪️ Ryd ud i skosamlingen og smut ind i Vagabond-butikken i København, som netop har startet et recycling-program. for hver pose med gamle sko man aflevere, får man et gavekort på 50 kr. som man kan bruge på et nyt par sko.

▪️ Se Black Mirror på Netflix. Jeg lover, at I ikke vil fortryde.

▪️ Lære lidt om, hvordan man tager den perfekte Selfie.

▪️ Ryd ud i Instagram-feedet og slet alle dem, I ikke får noget godt ud af at følge. Kan virkelig anbefales.

▪️ Og mens I gør det, så kan I lytte til “Det vi taler om” på Radio24syv. Bedste og sjoveste podcast til dato.

▪️ Ta’ hul på forårs garderoben og købe den fineste citrus-nederdel fra Gina Tricot (reklamelink) Jeg var forbi butikken i går, i håbet om at kunne købe den med til Thailand, men der var den desværre ikke landet endnu.

▪️ For 3. fredag i træk, har Justin Timberlake smidt en ny single på gaden og den vil altså fungere som et perfekt weekend sountrack. Akustisk guitar og gode rytmer. One week to go til hans nye album. 

▪️ Læs en lille (lang) liste over 30 ting, som skete i 2017 og som vores kommende børnebørn vil have svært ved at tro på. 

▪️ Kast jer ud i en grøntsagslasagne. Sådan en blev der serveret til min madklub i sidste uge og jeg havde helt glemt, hvor godt den slags smager. 

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments