PÅ TOPPEN AF KØBENHAVN

img_2644Reklamelinks: Coat: 2ND DAY Dress: Just Female Jeans: Gina Tricot Shoes: Flattered Bag: Gucci

Hola chicas og glædelig søndag 

Det bliver noget nær umuligt for mig, at vise de her billeder, uden at snakke lidt om baggrunden. Så lad mig starte med det. Det er nemlig intet mindre end fine fine København, set helt oppe fra toppen. Sagen er nemlig den, at jeg i fredags var inviteret til det fineste event med Wonderful Copenhagen, hvor vi skulle på besøg på det Ikoniske SAS-hotel, da de lige har nyrenoveret hele molevitten. Det var et vanvittigt godt arrangement, hvor vi fik set en masse pæn indretning, fik spist fantastisk mad i deres cafè og ikke mindst oplevet den mest vanvittige udsigt oppe fra taget. Jeg har mange flere billeder af det hele, som jeg lige deler med jer senere.

Noget der også gjorde det til en lidt sjov oplevelse var, at jeg var den eneste blogger. De fleste andre var Instagrammere. I ved Instagrammere på den der måde, hvor man tager vanvittige billeder af byer og natur. Lidt ligesom min gode veninde, Astrid Maria, som selvfølgelig også var med. Jeg kan kun anbefale på det varmeste, at følge hendes profil. Hun er for vild med det kamera. Jeg fik endda fornøjelsen af at væres hendes model på et gigantisk stadion i Warszawa sidste år.

Men lidt ligesom, at vi bloggere egentlig bare er en stor gruppe af venner og kollegaer, der mødes til diverse events flere gange om ugen, så gør de det samme. Det var super sjovt at opleve, for det er nogle helt andre ting, som de lægger mærke til og værdsætter. I det hele taget var det bare meget godt, at komme ud af min comfort zone og opleve noget helt andet.

Men nu til mit outfit; Jeg var nemlig hoppet i en af mine absolutte favoritter fra sidste år. Nemlig den smukke lavendelfarvede frakke fra 2ND DAY. Jeg har ikke kunne finde modellen i præcis den samme farve igen, men den kommer i en lidt mørkere nuance inkl. en masse andre fine farver. Under havde jeg en kjole fra Just Female, som har de fineste glimmer-detaljer. Egentlig går den lidt imod mine principper om ikke at gå i sort tøj, men når den både har glimmer og pink på sig, så tæller det ikke helt, vel?

Nu vil jeg hoppe i tøjet. Jeg har nemlig en lækker morgenmadsdate med min veninde, inden resten af søndagen står på work work work. The pleasure of livet som selvstændig.

Kan I have en skøn dag 

img_2664

img_2674

img_2649

img_2669

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments