Hverdagen ruller igen derudaf og det klager jeg bestemt ikke over. Jeg nyder på alle tænkelige måder at vågne op til hverdagsting, en indbakke der er aktiv, at blive udfordret, at have travlt og at føle mig træt og udkørt, når jeg går i seng igen.
Sidste uge var alligevel en anelse anderledes, for der var der som bekendt modeuge og nu hvor jeg den lange sommerferie havde givet mig alt den ro, som jeg havde brug for, var jeg helt klar på at tage del i noget af den.
Jeg ved ikke om det bare er mig, men er det ikke også som om, at den har fået ekstra meget opmærksomhed i år? Jeg synes i hvert fald hele tiden, at der bliver delt artikler fra internationale medier, der skriver side op og ned om, hvor fantastisk dansk design og stil er og hvor meget København har at byde på.
Det kan jeg som bekendt kun være enig i og jeg nyder virkelig også, at det er det eneste sted, jeg har min gang for tiden. Ude godt, men hjemme bedst. Som overskiften lover, har jeg tømt min kamerarulle for hverdagsglimt fra den sidste uges tid <3
Farver på stribe <3 Emily fangede lige undertegnede, Cath og Frede under Eline Hersby-showet. Vi havde ikke selv tænkt over hvor godt vi faktisk matchede i farverne. Det føltes åbentbart så godt, at vi besluttede os for at spise en frokost sammen efter showet.
På cykelturen hjem fra det fine fine Stina Goya-show. Min cykelkurv er en anelse kvæstet efter et voldsomt styrt, jeg havde tidligere på sommeren, men det bemærker man næsten ikke, når indholdet er en smuk lookbook.
Jeg nåede også forbi 9PR, som havde lavet hele deres showroom om til en influencer-lounge. Her kunne man bl.a få sat hår af de søde mennesker fra Morroccanoil.
Torsdag aften havde Mads Nørgaard og Sidsel inviteret på middag, drinks og fest på Apollo og se lige et lækkert crowd, jeg var omgivet af. Kat, Emse, Frede og Caro. Det var den hyggeligste aften og en af dem, som man godt lige gad at opleve igen.
Så har jeg spist take away som aldrig før. Jeg er som sagt ved at lave en Nørrebro-guide for WOLT og det kræver jo, at jeg får testet og prøvet det hele. Her er det tacos fra Blue Taco. Husk at I får 75 kr. i rabat på jeres første ordre, hvis I bruger koden “Miekirstine”.
Lørdag eftermiddag blev brugt sammen med mine besties, Line og Julie. Da vi havde leget håndværkere og hængt hylder op hjemme hos mig, smuttede vi ned til gadefesten på Jægersborggade, hvor vi drak drinks og vendte ugens begivenheder. En helt perfekt måde at bruge en weekend-eftermiddag på.
Min søster er det vildeste kagemonster og jeg har sjældent set et så overdådigt bord, som det hun diskede op med til hendes fødselsdag i søndags.
Den nye IKEA-taske, som er designet i samarbejde med HAY. Tænk engang, at en IKEA-taske faktisk kan være så pæn, at man får lyst til at bruge den til andet end vasketøj.
I mandags var jeg et smut inde i Magasin før åbningstid. Der havde Singapore Airlines og Lancome nemlig inviteret på lidt morgenmad ala 1. klasse og lidt forklaring om deres stewardesser. Deres look er nemlig skab i samarbejde med Lancome. Det var egentlig ret sjovt at høre lidt om, især efter at have rejst med Singapore Airlines flere gange. Jeg har altid bemærket stewardessernes looks, hvor der bestemt ikke er sparet på noget. Vi fik bl.a fortalt, at de bruger over 2 timer (!!) på at gøre sig klar inden en vagt. Altså bare det til make up og hår. Så kan jeg næsten bedre forstå, at de altid står så skarpt.
Til eventet mødte jeg også sødeste Marie og vi blev lige fanget af Magasin’s Instagram. Marie er i det hele taget en af dem, som jeg godt gad at se lidt mere til. Hun var en af de første bloggere jeg lærte at kende og det er efterhånden mange år siden. Vi arbejde også sammen tilbage i 2012, hvor jeg var assistent på Costume. Der assisterede jeg hende bl.a på skydninger og hun behandlede mig altid så godt og slet ikke assistent-agtigt.
I går cyklede jeg hele vejen ud til det nordligste af Nordhavnen. Her havde IKEA og HAY nemlig inviteret til et ret stort event i forbindelse med deres kommende samarbejde. Av, det var pænt. Og igen, de poser det. Jeg skal have en (eller 2) i hver farve.