I AUGUST SKAL JEG

Tænk engang, at vi allerede er kommet til Juli’s sidste dag og at vi i morgen, går ind i årets sidste sommermåned og at dermed er officielt sensommer. Det er nu lidt skørt at tænke på. Men når det så er sagt, så er det en måned jeg ser frem til, for den er mere eller mindre proppet med gode ting og sager. Der er både et par fester og fødselsdage på programmet og så glæder jeg mig faktisk også til, at der begynder at ske lidt i min indbakke igen. Hvad måneden ellers byder på, kan I læse lidt mere om her <3
hello-august-tumblr-1

Indlægget indeholder affiliatelinks

Først og fremmest tilbage til hverdagen, med alt hvad den indebærer. Det føles som 100 år siden, at der sidst har været noget der mindedes om en rigtig rytme. Jeg glæder mig faktisk.

Tilbringe månedens første dage i den svenske skærgård sammen med hele min familie. Ikke mindst mine to små nevøer, som jeg har set alt for lidt de sidste mange måneder. Både fordi jeg selv har været på farten konstant og fordi de har været væk på sommerferie, når jeg endelig har været i København.

Have et nyt spisebord. Det bliver jeg simpelthen nødt til og jeg bliver mere og mere sikker på, at det skal være det her.

Til to 30-års fødselsdage hos to af mine bedste veninde. På en og samme weekend. Den ene på Fyn og den anden i København. Det bliver nogle gode dage og nogle af dem, hvor DSB og vejret meget gerne må samarbejde.

Til modeuge. Noget jeg ellers ikke har dyrket de sidste mange år, men af en eller anden grund, føler jeg pludselig lidt for det igen. Jeg skal ikke rundt fra show til show og iklæde mig opsigtsvækkende tøj, i håbet om at blive streetstylet. Men jeg tager et par enkelte shows og en tur ud på messerne og besøger samarbejdspartnere, mingler og kigger på pænt tøj.

Sælge ud til Tradono-loppemarked søndag d. 20. Jeg tilfreds, hvis det bare bliver en halvt så stor succes som sidst.

Gå i sommerkjoler så længe det kan lade sig gøre. Lige nu har jeg set mig varm på den her.

Planlægge efterårets rejser og vurdere om jeg overhovedet skal afsted på noget tidspunkt. Jeg føler mig nærmest stadig mættet, men jeg ved at lysten kommer, så snart det bliver mørkere og koldere. En tur ud til Ricky og Asien-land bliver det nok til. Miami er også oppe og vende, men det må tiden vise.

Lave lidt flere opskrifter, som jeg kan dele herinde. Det halter stadig lidt med dem, synes jeg.

Lave en video, hvor jeg viser jer min lejlighed. Jeg skal bare lige rydde op først.

Hvad har I af sjove ting på programmet? 

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments