Reklamelinks: Dress: Gina Tricot Shoes: Superga Bag: A.P.C
Glædelig søndag alle zusammen. Jeg håber at I har haft en dejlig weekend? Min har været en af de bedste længe, for som I måske har set henne på Insta, så har jeg brugt den på at lege turist i egen by, sammen med mine bedste veninder. Vi har ganske enkelt været på staycation og jeg har set så mange nye og fine sider af København, at det fortjener et indlæg for sig selv. Det får I naturligvis en af de kommende dage.
For nu vil jeg bare lige tjekke ind og vise jer mit outfit fra i går, hvor vi cyklede byen tyndt. Igen igen var jeg hoppet i en blomstret sommerkjole og det er en af dem, som jeg forelskede mig i ved første blik. Er den ikke fin? Kvalteten og pasformen er der ikke en finger at sætte på og slet ikke når man også tager prisen i betragtning.
I skrivende stund sidder jeg hjemme i min stue og kigger ud på regnen, der står ned. Det er selvfølgelig ikke helt optimalt her i højsommeren, men lige i dag er det faktisk meget rart, for jeg trænger til en aften på sofaen med ro omkring mig en et par afsnit af min nuværende favoritserie.
Den kommende uge bliver en rar og rolig en af slagsen. Jeg har på fornemmelsen, at sommerstilheden også gør sig gældende der, så jeg har pakket min kalender med hyggelige aftaler og praktiske ting. Egentlig var planen at tage tilbage til Fyn, men der er så mange ting der lokker her i København, så jeg bliver hvor jeg er. Fyn løber heldigvis ingen steder.
Kan I have en skøn aften derude. Jeg tjekker naturligvis ind i morgen med en omgang webshopfavoritter <3