Reklamelinks: Dress: Noa Noa Handbag: & Other Stories Shopper: Ellies & Ivy Shoes: Gardenia (Sale) Bike: Mustang
Sådan så jeg ud i går og billederne beskriver også ganske fint, hvordan min dag så ud. En sommerkjole, fordi det var sommer og min cykel, fordi jeg fik tilbagelagt en del km 😉 Formiddagen blev brugt derhjemme på lidt arbejde – det er jo ikke fordi jeg drukner i mails og opgaver for tiden, så det blev gjort i et langsomt tempo. Ved middagstid kørte jeg ud i min søsters have og drak en sodavand og spiste lidt frokost. Sådan noget vil jeg sjældent kunne finde tid til på en almindelig onsdag, men det tillader sommerstilheden heldigvis 🙂
Efterfølgende kørte jeg tilbage til Nørrebro og ordnede et par ting, inden jeg satte kursen mod Illum Rooftop, hvor Julie og jeg drak et glas vin og vendte ting og sager. Slet ikke nogen dum dag.
Jeg tror faktisk aldrig at jeg har fået vist jer min fine hvide sommerkjole, selvom jeg egentlig har brugt den flittigt. I ved hvordan jeg har det med sommerkjoler og den her har bare noget virkelig fint over sig, med de mange små detaljer. Den kommer helt sikkert med i kufferten, når jeg skal på sommerferie i den svenske skærgård om halvanden uges tid.
Nu vil jeg hoppe op på min fine hvide cykel igen og sætte kursen mod Bloggers Delight-kontoret, hvor jeg har et møde. Så ja, lidt sker der da alligevel 😉
Kan I have en skøn dag derude <3