POSTKORT FRA SYDSTATERNE

OLYMPUS DIGITAL CAMERAHej venner og aller glædeligste lørdag <3 Det er blevet tid til det første postkort fra vores roadtrip her i sydstaterne. De fleste af billederne er fra Austin, Texas, hvor rejsen startede og hvor vi tilbragte to dage.

Jeg skal være ærlig og indrømme, at jeg ikke havde gjort mig den helt store research om byen inden, men jeg blev bestemt positivt overrasket. Det er naturligvis også begrænset hvor meget vi kunne nå at se på så kort tid, men der var ingen tvivl om, at det er en af de byer, hvor man både har mulighed for at opleve det ægte Texas samtidig med, at der også er gode muligheder for at besøge nogle lidt mere moderne restauranter, barer og kaffebarer, hvis man ikke lige føler kød med kød på og friturestægt-alting 😉 Vi fandt en gade, som mere eller mindre bestod af hyggelige barer, foodtrucks og good vibes og der endte vi faktisk med at hænge ud størstedelen af tiden, fordi det var alt for varmt til at lave andet 😉


I skrivende stund befinder vi os i New Orleans, Louisiana. Her har vi heldigvis 3 overnatninger og jeg kan ikke beskrive, hvor meget jeg glæder mig til at opleve byen. Her er det tidlig morgen og jeg er lige kommet hjem fra en lang løbetur rundt i et villakvarter. Der er nok en af de mest interessante løbeture, jeg nogensinde har været på og hvert eneste hus har sin egen farve, form og figur. Se bl.a det her

New Orleans er et af de steder, som jeg har drømt om at besøge, siden jeg var lille. Jeg kan endda huske, at jeg fik øjnene op for Louisiana fordi Britney Spears kom herfra. Nærmere bestemt fra en lille by i den nordlige del af staten, som vi desværre ikke kommer forbi. Jeg har ellers kæmpet for at få den på vores rute, men det var lidt af en omvej, så jeg blev nedstemt.

Set fra den lidt mere voksne vinkel, så glæder jeg mig også til at opleve det der True-detective-Louisiana. De af jer som har set serien, ved hvad jeg mener. Det er et vildt sted, som har så meget at byde på. Både hvad angår de smukke og ret uhyggelige ting.


hvad angår vores roadtrip, så er det også en spændende social kontekst, som jeg har kastet mig ud i. Indtil nu går det godt og vi har ikke haft de store udfordringer. Vi er 6 personer i alt, hvilket naturligvis kræver et åbent sind og ikke mindst tålmodighed – hvilket jeg ikke har specielt meget af. Men det er jo sundt at blive udfordret, som min mor siger.

Vi er også fordel på tre forskellige nationer; to amerikanere, to fra New Zeeland og Jeg selv og Ola, som er norsk. Set med de andres øjne, så kommer vi fra det samme sted 😉 SÅ mange forskellige kulturer skaber naturligvis også et par udfordringer og kræver, at man lige lærer hinandens vaner og måder-at-gøre-ting-på at kende. Udfordrende, men bestemt også interesant. Jeg lærer i hvert fald også en del af at være her og det har jo aldrig været en dårlig ting.

Husk at I kan følge med i det hele henne på insta og Instastory.

Kan I have en skøn aften <3

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments