PINK PÅ PINK OG ET FALSK SMIL

img_0962Adlinks: Shirt: Storm & Marie (ON SALE HERE) Trousers: Mads Nørgaard (HERE)

Hola chicas og aller glædeligste fredag. Dagen hvor rygtet siger, at vi kan komme op og ramme de 20 grader. Det er næsten for godt til at være sandt. Især når man tænker på, hvordan vejrguderne behandlede os i går. Øv for en omgang regn og jeg endte også med at blive gennemblødt omkring 4 gange. Det eneste gode der kommer ud af sådan en omgang er, at det giver mit hår de fineste krøller.

Billederne her er naturligvis også fra i går og jeg synes lige, at I skal have historien bag dem. Som I nok hurtigt fornemmer, så ligner jeg en der har det ret sjovt og er en smule glad i låget. Men ved I hvad, det var jeg faktisk slet ikke. Jeg tilbragte eftermiddagen oppe på BD-kontoret, fordi havde så meget arbejder der skulle klares, at jeg ikke havde tid til at falde i overspringshandlings-fælden derhjemme.

Og så også fordi, jeg havde taget mine aller fineste lyserøde glimmerbukser fra Mads Nørgaard på og meget gerne ville have dem foreviget med et par outfitbilleder. Oppe på kontoret er der jo to fine fotografer i form af Lau og Chris og da regnen endelig tog en pause sidst på eftermiddagen, lokkede jeg damerne med ud på et lille shoot. Bedst som jeg står foran den perfekte baggrund og kameraet er indstillet, så åbner himlen sig og jeg ved simpelthen ikke hvad jeg ligner på resultatet Dem får I ikke at se 😉 (eller måske i et fraklip)

Da vi skyndte os tilbage for at søge ly, blev jeg ramt af et lille brokke-anfald og fik lige fortalt pigerne, at jeg vist nok havde fået nej-hatten på den dag. Både pga. regn, billedesituationen og lidt andre kedelige work/hverdagsting, som ikke lige gad at samarbejde. Små og ligegyldige ting, men nogle dage skal der bare ikke så meget til.

Midt i alt mit brok passerede vi den her fine væg og jeg insisterede på, at de lige skulle tage et par billeder med min Iphone. Så havde jeg da i det mindste til et Insta eller to. Bedst som shootet går i gang, begynder jeg at posere og midt i det hele går det op for mig, hvor åndsvagt det her game er. Jeg har lige gået og hadet lidt på det hele og bum – så kan jeg på 0,2 slå over i et falsk smil. Det er vist det, som jeg er ved at dø af grin over her.

I spørger ofte om jeg altid er glad, fordi jeg smiler på samtlige af mine billeder. Jeg er glad det meste af tiden, men ikke altid. Sandheden er bare, at jeg ser dum ud, når jeg prøver at se smart eller alvorlig ud 😉

Kan I have en lækker fredag derude!

img_0936

img_0957

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments