Hej venner og rigtig glædelig lørdag! Her får I lige det første lille postkort fra San Francisco, som er præcis ligeså fin og farverig, som jeg husker den. Turen herover gik som smurt og jeg kan ikke få armene ned over, hvor meget mere overskuelig sådan en rejse er, når man flyver direkte.
Fredagen blev brugt på at sove det værste jetlag ud – jeg håber virkelig, at jeg slipper for det værste. Jeg tog naturligvis en lille løbetur rundt i Berkeley, hvor vi bor og det område fortjener næsten et indlæg for sig selv. Om eftermiddagen smuttede vi ind til byen, hvor vi gik rundt i Mission, som er det område, hvor jeg tilbragte det meste af min tid, da jeg rejste herover alene. Det er et skørt sted, som er fyldt med farverige huse, mærkelig mennesker, seje typer og små butikker.
Vigtigst af alt var, at vi spiste frokost på Pica Pica, som er et lille bitte sted, som ikke ser ud af noget som helst, men hvor man får de bedste corn breads, jeg nogensinde har smagt. Jeg lyver ikke hvis jeg siger, at jeg har tænkt på dem dagligt, siden jeg var her sidst 😉
Om aftenen forlod jeg familiehyggen og smuttede til Oakland, hvor jeg mødtes med mine venner, som er kommet fra L.A. Dem skal jeg tilbringe resten af weekenden sammen med og hvis jeg kender dem ret, så indebærer det en masse sjov, hygge og drinks. Det er vist også noget med, at vi skal deltage i en demonstration med Trump. Det vil man næsten ikke ikke gå glip af.
Jeg tjekker snart ind igen og husk at I også kan følge med henne på Insta og Instastory, hvor jeg opdaterer hele tiden.
Kan I have en skøn dag <3
Lyserøde vægge over det hele – Jeg er glad. Der kommer outfitbilleder snere.
Byen med de smukkeste facader
Udsigten fra Dolores Park
Frokost på Pica Pica