At Selena Gomez og The Weeknd dater!!! Noramlt går jeg egentlig ikke specielt meget op i kendis-gossip, men når mit ultimative girl crush pludselig dater min ultimative yndlings-musiker, så kan det altså ikke gå ubemærket hen.
At The Weeknd virkelig har scoret opad. Han laver verdens bedste musik, men det vil været synd og sige, at han er pæn.
At Emily har skrevet et vanvittigt godt indlæg om takt og tone i forbindelse med graviditet.
At Jakob Fuglsang (cykelrytteren) taler fuldstændig ligesom at Poul Krebs. Hvad hedder den accent?
At folk på Trendsales altid vil have, at man sende 20 billeder fra aller leder og kanter, måler indvendige længder, beder om kvitteringer for ting fra H&M, for efterfølgende at beslutte, at “de lige tænker over det”.
At det altid kommer som lidt af et chok, hvor lang, kold og kedelig januar faktisk er. Næste år rejser jeg altså væk hele måneden. Punktum.
Christina Aguileras Stripped-album. Det var afgjort soundtracket til mine teenage-år og da jeg var ovre og træne i morges, besluttede jeg mig for at give det en lille lytter. Aldrig har en tur på løbebåndet været så nem at komme igennem.
At Mads Nørgaards nye kollektion er den sejeste jeg længe har set. Jeg har endda været så heldig at få lov til at låne den her jakke, som jeg glæder mig til at rocke i San Francisco i næste uge.
Slutningen på det seneste afsnit af Arvingerne. Jeg har vist allerede nævnt det et par gange herinde, men den sidder stadig i mig. Det må MEGET gerne blive søndag snart.
Indlægget indeholder affiliatelinks