GLIMT FRA VERDENS KOLDESTE TORSDAG

img_5328Hola chicas!! Kan I holde varmen? Egentlig gider jeg ikke at bruge tid på at tale om vejret men jeg kan simpelthen ikke lade være og jeg tænker, at I nok ved hvad jeg vil sige. SHIT HVOR ER DET KOLDT!!!! Jeg trives slet slet ikke i det. Tro det eller ej, men jeg vil meget hellere have 7 grader og gråvejr end sol, minus 10 og stiv kuling. Jeg fryser så meget, at jeg bliver helt lammet og bruger alt energi og overskud på at holde mig varm. Godt at det skulle blive varmere de næste par dage 😉

Men ser man lige bort fra kulden, så endte verdens koldeste torsdag faktisk med at blive en helt god dag. Faktisk en meget klassisk dag i mit liv. Se med engang:

img_5292Strik fra Nelly / Nederdel fra Pieces

Om formiddagen skulle jeg forbi Bloggers Delight-kontoret, fordi jeg skulle prøve nogle solbriller, i forbindelse med en kampagne, vi skal lave i foråret (ja, der bliver faktisk forår snart). Jeg var hoppet i mit fineste stjerne-sæt, fordi jeg havde en aftale med Chris om, at vi skulle skyde et par billeder. Jeg måtte dog hurtigt indse, at det ville være fysisk umuligt for mig at posere udendørs, så det blev til et par skud i vindueskarmen. I må se sættet in action en anden dag, for det er sååååå fint.

img_5325

img_5398Sådan ser jeg ud, når jeg forsøger at overleve polarkulde. Jakken fra Storm & Maire er helt genial (og endda på udsalg nu) for der går ikke en vind igennem. Det er altså kun mine kinder, hænder og ben, som jeg fryser på, men det er også slem nok 😉

Da jeg kom hjem, forsøgte jeg at få varmen med tre kopper te og arbejdede et par timer. Derefter mødtes jeg med min veninde Anne, som lige nu er hjemme fra Irak. Så I hende for resten i Go’ morgen Danmark i går? Hun er så sej! Vi drak mere te og snakkede om alt mellem himmel og jord.

img_8777Om aftenen mødtes jeg (igen) med Chris og Mia joinede også. Vi drak et glas rødvin (eller det gjorde jeg, de andre drak te, men jeg havde ligesom fået min andel) på Bevars. Da sulten meldte sin ankomst, gik vi rundt om hjørnet, hvor vi skulle prøve det helt nye California Kitchen. Og hold da fast en oplevelse.

Den er placeret lige ved Dronning Louises Bro, så jeg har cyklet forbi den flere gange om dagen, i løbet af de sidste par måneder. Jeg har også luret lidt på deres Instagram, så jeg vidste, at vi ville blive mødt af noget ret lækkert. Og tro mig, det var mere end lækkert og det er lige præcis sådan et sted, som vi har manglet i København. Vi har selvfølgelig er hav af salatbarer, men lige sådan en, men bowls og cali-vibes, det manglede vi.

Maden smager SINDSYGT godt og stedet er top hyggeligt og er et helt perfekt sted at hænge ud på en hverdagsaften. Derudover har de også den vildste lampe, som fungerer som en ægte sol. Det er lidt svært at forklare, men jeg har filmet den i min Insta-story, så der kan I lige smutte hen og se den.

Da en af ejerne så, at vi sad også fotograferede maden (som bloggere jo gør) kom hun straks hen og snakkede med os. Hun var selvfølgelig fra Californien og var taget til København, netop for at starte sådan et koncept. Vi fik hele historien og hun fortalte om alle detaljer. Jeg er vild med det og kommer helt sikkert til at ligge MANGE penge der i fremtiden 😉

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments