Adlinks: Jacket: Weekday Dress: Costommade (HERE & HERE) Shoes: Gardenia (HERE) Bag: A.P.C Hat: Gina Tricot (HERE)
Glædelig weekend alle zusammen. Dagene flyver afsted lige for tiden og jeg fatter slet ikke, at juleferien venter lige rundt om hjørnet. Jeg smutter allerede mod det fynske onsdag morgen, for jeg trænger i den grad til at komme hjem, til at slappe helt af og til at bruge hele dage på sofaen. Den seneste måned har afgjort været årets mest begivenhedsrige og jeg trænger til at fordøje det hele og til at catche op på en masse serier 😉
Billederne her er fra i går, fredag, som var en lidt halvsløj dag for mig. Torsdag aften gik jeg i seng med en lidt sygdomsagtig følelse i kroppen. Da jeg vågnede fredag, var status det samme, men det blev bedre op ad dagen. Om aftenen spiste jeg middag hos familien i Vanløse men efter den halvlange cykeltur hjem, måtte jeg indse, at jeg havde ramt muren. Min krop havde den der klassiske feberkulde, jeg rystede og havde det bare sådan helt igennem dårligt. Jeg besluttede mig for at sove 9 timer og det må have været kuren, for da jeg vågnede her til morgen, var jeg helt frisk igen. Lidt ondt i halsen, men det var også det. Jeg fejrede det med en løbetur rundt om søerne, inden turen gik ind til byen, hvor jeg bl.a har været forbi Gun Britt, for at få fjernet de slidte spidser og drukket kaffe med en veninde.
Hvis vi hurtigt lige skal vende tøjet, så vil jeg simpelthen så gerne have vist jer HELE min fine kjole fra Custommade, men jeg frøs simpelthen så meget, da jeg fik lokket Emilie til at skyde lidt billeder af mig, at tanken om at smide jakken, nærmest gjorde mig fysisk dårlig 😉 I må se den en anden gang, for den kommer helt sikkert på igen.
Kan I have en skøn aften <3