VENINDEBOG: DANICA CHLOE

Venindebogen har holdt en lang forårsferie på et par måneder, men nu er den tilbage og I kan tro, at jeg har mange spændende kvinder i ærmet. I dag skal I møde Danica, som er et af de mennesker, jeg nærmest har været i daglig kontakt med, i løbet af de sidste par år. Det er naturligvis i kraft af hendes arbejde hos Buzzanova, som er dem der håndterer de fleste kommercielle sider af min blog. I samme forbindelse har vi naturligvis også holdt en hulens masse møder, hvor vi har snakket om alle de andre ting, som livet også indeholder.

Danica er sød, varm og enormt kærlig. Inden længe kommer der til at ske forandringer her på bloggen, hvilket også betyder, at mit samarbejde med Buzzanova ophører. Vi har haft nogle rigtig gode år sammen, men det som jeg kommer til at savne aller mest, er afgjort min næsten daglige kontakt med Danica. Her kan I også lære hende lidt bedre at kende 
13460997_10154409584950809_1056246724_oNavn: Danica Chloe

Alder: 30 år

Beskæftigelse: Community Manager hos buzzanova

Kælenavn: Dani

Hobby: Min familie, yoga, bloggen & Netflix – sidstnævnte er jeg exceptionelt god til…

Når jeg bliver stor vil jeg være: Tilfreds, afslappet og glad! Bliver man mon nogensinde det? Jeg føler jeg nærmere mig mere og mere, og tror lidt man finder ro jo ældre man bliver. Min jobfunktion eller livspræstationer definerer mig på ingen måder. Det eneste der tæller er, at jeg er sammen med dem jeg holder af og alle er raske & lykkelige

Jeg bryder mig virkelig ikke om: Overfladiske mennesker, blæsevejr og krig.

Jeg glæder mig til at: Blive gift til august og at besøge New York.

Livret: Alt mad fra Mexico og mellemøsten.

Mit største ønske: At min søn går en dejlig fremtid i møde, hvor livet behandler ham godt. Og at han kigger tilbage på sin barndom med glæde og gode minder. Så er mit job som mor lykkedes.

13493700_10154409580530809_901065154_o

Yndlingsfilm: Jeg ELSKER film og er som barn vokset op i en gammeldags videobutik med VHS til 45 kr. per døgn, movieboks og Super Nintendo. Min forældre havde den i hvert fald i 5 år, og jeg føler jeg nåede at se samtlige gode 90’er film. Derfor kan jeg heller ikke vælge én film, der var bedre end de andre. Generelt har jeg dog en forkærlighed for film fra den tid samt alle film, der er baseret på Nicholas Sparks’ bøger.

Yndlingsmusik: Frank Sinatra, country musik og god nutidig pop. Jeg er slet ikke til hipster musik og kender ikke halvdelen af de navne andre sværger til. Frank Sinatra og andet crooner musik er altid en god ide, country musik er fra mine mange rejser til Texas, hvor min familie altid kører det i baggrunden samt nutidig pop får mig altid i festhumør.

Det, jeg er bedst til: At lytte og sætte sig i andres sted. Jeg får tid at vide, at jeg har en egenskab til at få folk til at åbne sig op og dele deres historier. Jeg er ikke altid så meget for at snakke om mig selv, men jeg vil altid gerne høre på andres historier og hjælpe hvor jeg kan.

Det, jeg er værst til: At være nærtagende og have følelserne siddende uden på tøjet. Der skal sjældent ret meget til at påvirke mit humør. Min kæreste vil nok sige mit temperament…

For ikke så mange år siden, flyttede du og din lille familie fra Århus til København. Det må have været lidt af en omvæltning. Hvad har været den største udfordring? At starte fra nul. Vi flyttede herover uden bolig, institutionsplads eller arbejde. Jeg kendte virkelig lidt folk herovre, men havde et ønske om at komme mere ind i blogverdenen – både personligt og arbejdsmæssigt. Sådan noget sker jo ikke af sig selv, så de første 6 måneder brugte jeg på at netværke helt utroligt meget, hvilket både landede mig mit nuværende job samt alle de dejlige bekendtskaber, jeg har fået. Generelt har alle folk været meget åbne og søde. Det er mit indtryk at “drømme” nemmere kan nåes i København end andre danske byer. Der er bare flere muligheder.

13453302_10154409589970809_1574764111_o

Vi to kender primært hinanden, fordi du arbejder som blog-manager hos Buzzanova og her har du også været min kontaktperson de sidste par år. Hvad er det bedste ved dit arbejde? Og hvad er den største udfordring? Det bedste er helt klart det enorme netværk jeg har fået og alle de søde mennesker jeg har mødt – dig inklusiv Mie – det vil jeg virkelig ikke være foruden. Det har åbnet min forståelse for blogmediet og jeg har dyb respekt for det arbejde der ligger bag. Udfordringen for mig er nok, at jeg synes blogverdenen er lidt stressende. Man ved aldrig helt om man er købt eller solgt, og konkurrencen er enorm. Det har jeg lige skulle vende mig til. Derudover jeg ikke den bedste smalltalker, hvilket har givet mig nogle udfordringer i min stilling. Jeg går ekstremt meget op i at være ærlig, realistisk og at kunne se mig selv i spejlet, men det harmonerer ikke altid med den funktion jeg har 😉

Hvis du skulle vælge tre ting du gerne ville blive bedre til, hvad skulle det så være? At tro på mere på mig selv, yoga og at lade vær’ med at lave så mange planer hele tiden.

Hvor ser du dig selv om 10 år? Om 10 år har jeg en søn på snart 14 år. Det er sindsygt. Jeg ser mig derfor som langt mindre stresset med et job, hvor jeg virkelig har fundet lykken. Hvis alt går efter planen, er jeg måske endda selvstændig eller vi bor i udlandet – gerne i USA. Fortæl mig noget, som jeg helt sikkert ikke ved om dig? Jeg er på mange måder indadvendt & genert og foretrækker i mange tilfælde en stille aften derhjemme frem for et fancy blogevent selvom jeg også ELSKER sidstnævnte.

13467328_10154409597395809_1141626244_o

13453549_10154409575775809_1770476799_oHusk at I selvfølgelig kan følge Danicas på hendes fine blog og Instagram.

I kan også læse mange flere venindebøger her:

Min søster

Stonemuse

Emiliblog 

Rikke May

Maria fra Vanløse Blues

Katrine Krog fra Wearemad

Sneglcille

Fredes blog

Emily Salomon

 

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments