OM KÆRLIGHED TIL DE DANSKE ØER

OM KÆRLIGHED TIL DE DANSKE ØER 1

En lun sommerdag på Ærø

OM KÆRLIGHED TIL DE DANSKE ØER 2

En hotdog på Ærø, som udelukkende bestod af lokale råvarer

IMG_1981

Ramsløgsplukning på Fyn i påsken. 

Den opmærksomme læser har nok bemærket, at jeg ELSKER at tilbringe mine weekender og miniferier her i det danske land. Jeg rejser selvfølgelig også ofte ud i den store verden, men hvis jeg skal være helt ærlig, så holder jeg faktisk mindst ligeså meget af at være herhjemme. På en måde er det selvfølgelig også to ting, som man ikke rigtigt kan sammenligne

Bedst som jeg lige er kommet hjem fra en påskeferie på Fyn, har jeg, i samarbejde med Dansk Ø-ferie, takket ja til at snakke lidt om det der med at tilbringe sine ferier og fridage, på de danske øer. Det er slet ikke nogen svær opgave, for som sagt er det noget, som har en stor plads i mit hjerte og har altid haft det. Da jeg var barn, og pengene var små, tilbragte vi altid vores ferier på de danske øer. Det kunne være alt fra Rømø, Fænø, Lolland og Ærø. Sidst men ikke mindst er jeg jo også født og opvokset på Fyn, og som I nok alle ved, er det stadig et af de steder, jeg aller bedst kan lide at være.

PA100129_zpslygbqqjyMange forbinder nok en Ø-ferie, med noget man gør om sommeren, hvor vejret er godt. Det kan jeg bestemt også anbefale, for når vi når den tid på året, hvor dagene er så lange, at det aldrig bliver rigtig mørkt og havene er varmet så meget op, at man også kan hoppe i bølgerne på en regnvejrsdag, så er der næsten ikke noget skønnere sted, end Danmark.

Når det så er sagt, så vil jeg altså også slå et slag for, at den danske natur er værd at besøge på alle årstider. Om efteråret kan man nyde synet af de brune og brændte nuancer, samle kastanjer og udnytte, at solen stadig varmer. Om vinteren kan man nyde de smukke snelandskab, blive blæst igennem af vinden eller hygge sig inden døre, med tæpper og lune simreretter. Om foråret kan man se det hele blomstre op, plukke ramsløg og bare nyde, at lyset er vendt tilbage.

Noget af det bedste ved at tage ud på de danske øer er, at hver og en har deres helt egne kulturer, traditioner og ting som er værd at rejse efter. På en sommerdag for et par år siden, tog jeg f. eks en endagstur til Ærø. Jeg husker stadig den dag, som noget nær magisk. Vi havde taget cykler med og kørte faktisk bare rundt på øen og sugede det hele til os. På Ærø har de deres eget bryggeri, som vi naturligvis besøgte. Da vi sad der på en bænk midt i naturen, med en kold og friskbrygget øl i hånden og solen lige ind i ansigtet, der tænkte jeg, at jeg befandt mig på den aller skønneste plet i hele verden.

Er man madglad, ligesom jeg selv, så vil en Ø-ferie helt sikkert også være et hit. Alle øerne har deres egne specialiteter, traditioner og råvarer. Der findes næsten ikke noget bedre, end at købe kartofler og jordbær fra de lokales små boder, som man ofte finder langs landevejene.

Lad mig lige hurtigt vende tilbage til min tur til Ærø; Her spiste vi nemlig på en ret så skøn cafè lige ved havnen og vi fik bl.a de lækreste hotdogs. Så vidt jeg husker, så brugte cafèen udelukkende de lokale råvarer. I skrivende stund, går det faktisk lige op for mig, at jeg lavede et helt indlæg om maden på Ærø 😉

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA

PA100146_zpsiknraa6tHvis nogen af jer skulle være i tvivl om hvor den næste rejse skal gå hen, så vil jeg på det varmeste anbefale også at overveje vores eget lille land, som har så mange skønne perler og steder, som fortjener mindst ligeså meget opmærksomhed som alle de andre populære rejsedestinationer. I kan naturligvis læse meget mere henne hos Dansk Ø-ferie.

Indlægget er sponsoreret af Dansk Ø-ferie

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments