Adlinks: Knit: MbyM (HERE) Trousers: Gina Tricot (SIMILAR HERE) Bag: A.P.C (SIMILAR HERE) Shoes: Stan smith from Sarenza
Fredagens eftermiddagskaffe blev indtaget på toppen af Illum. Eller nærmere bestemt i deres nye rooftop-afdeling. Har I mon været deroppe? Jeg er virkelig vild med det og tror faktisk, at det bliver et af de steder, jeg kommer til at hænge ret meget ud. Udover gode kaffe og spisesteder, har de også lidt af en fantastisk tagterrasse med en lige så mindst fantastisk udsigt over byens tage. Slet ikke dumt.
Weekenden er endelig kommet og det er en af dem, som jeg har set frem til længe. Min kalender er nemlig forholdsvis tom og derfor håber og satser jeg på, at få ordnet en masse hængepartier. Første prioritet er forårsoprydning i garderoben. Det trænger simpelthen så meget og jeg kan næsten ikke vente med at komme i gang. Først har jeg dog en hurtig aftale med Fitness World, men derefter går det løs. Husk at følge med på Tictail hvor jeg selvfølgelig smider en masse op. Jeg holder jeg opdateret på Facebook ♥
Min lørdag aften skal selvfølgelig ikke bruges på oprydning. Jeg har en aftale med nogle veninder, som helt sikkert involverer lidt festligheder. Det bliver en god weekend, det kan jeg allerede mærke.
Kan I have en skøn dag ♥