EN FRIDAG PÅ LOUISIANA

 photo Louisiana6_zpsa1wx0cfw.jpg

Dress: Zara (HERE) Boots: ASOS (HERE) Bag: A.P.C (HERE)

De sidste par weekender, har jeg arbejdet fra morgen til aften, så i går tillod jeg mig selv, at tage en hel dag ud af kalenderen. Min mor har været i byen hele ugen, for at hjælpe til med min lille nye nevø, men jeg stjal hende lige og lokkede hende med en tur op nord på, for at besøge Louisiana.

Jeg har faktisk aldrig været der før, selvom det har været på min to-do liste i 100 år. Nu skulle det være og den farverige og top-hypede Yayoi Kusama-udstilling har jo lokket på samtlige sociale medier i et par måneder nu. Jeg tror faktisk ikke, at det vil være en overdrivelse at sige, at jeg dagligt mindst ser et af de populære selfies fra de prikkede infinity-rum i mit instagramfeed. Men helt seriøst, når man står derinde, så er det også næsten umuligt ikke lige at tage et billede eller 10 😉

Det var en totalt dejlig tur og jeg har allerede lovet mig selv, at jeg skal tage derop noget oftere. Der hersker sådan en dejlig ro og afslappet stemning. Et helt perfekt sted at tilbringe en fridag.

Jeg var i øvrigt hoppet i min nye yndlingskjole fra Zara. Sjældent har en beklædningsgenstand fået så mange fine komplimenter med på vejen og så er den samtidig enormt behagelig at have på. Den kunne de godt lige producere i flere farver 🙂

I dag tager jeg med min mor tilbage til Fyn. Det har været nogle hektiske uger og jeg kan mærke, at et par dage med ro er lidt præcis hvad jeg har brug for.

Kan I have en skøn fredag ?

 photo Louisiana7_zpsvtih8rya.jpg

 photo Louisiana3_zpsfumvjdhz.jpg

 photo Louisiana1_zpsj4pwu87d.jpg

 photo Louisiana4_zpscdcoordb.jpg

 photo Louisiana8_zpsd7hjk9rh.jpg

 photo Louisiana2_zpsdrzqetcg.jpg

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments