Adlinks: Jacket: MbyM Knit: Custommade (HERE) Jeans: Monki (HERE) Shoes: Adidas superstar from Sarenza Bag: A.P.C (HERE)
Så fik jeg sørme lettet mig fra sofaen, for at komme ud og skyde et par billeder 😉 Stilen afspejler ret meget det afslappende tempo, som jeg har kørt de sidste par dage. Det har virkelig været rart og jeg er simpelthen så glad for, at har haft mulighed for at tilbringe et par dage her i den smukke smukke natur. Efterår kan virkelig være magisk.
Billederne er fra i går, hvor regnen tog en slapper det meste af dagen. I hvert fald over Fyn. Udover en masse hjemlig hygge, brugte jeg også dagen på at gå en tur i haven, hvor jeg fik plukket en kæmpe bunke æbler og lavede en lækker æblekompot med ingefær og kanel. I får selvfølgelig en opskrift ?
I dag står den dog på noget lidt andet en afslapning – min far har nemlig lokket mig til at løbe en halvmaraton. Yes, I læste rigtigt. Et halvmarathon. Det er ved at være et godt stykke tid siden, at jeg sidst har kastet mig ud i sådan en omgang, men jeg er egentlig glad for at jeg lige får mulighed for det, inden løbesæsonen går på vinterferie. Hvis jeg ska være ærlig, så har jeg ingen idè om hvordan det kommer til at gå. Sidst jeg løb halvmarathon fik jeg en supertid på 1 timer og 39 minutter, men der havde jeg altså løbet et marathon under en måned forinden.
Det må bære eller briste. Det vigtigste er bare, at regnen holder sig væk og vinden holder sig i ro.
Mon ikke jeg tjekker ind senere med en lille opdatering 😉
Kan I have en skøn søndag ?